Åbningstider

 

april - maj

tirsdag - søndag kl. 10-15

 

juni - august

alle dage kl. 10-16

 

 september - oktober

 tirsdag - søndag kl. 10-15

 

 

Velkommen til Nyborg Slot

Er der en lille ridder gemt i dig? Hvis ja, så kig forbi Nyborg Slot, som er et besøg værd. Her venter mange spændende oplevelser samt god underholdning.

 

Vinterferien (uge 8)

 

Børneteater på slottet

 

Aktuelle udstillinger

 

Rustkammeret 

 

Det gamle kongeslot får igen sit eget rustkammer med våben og rustninger fra slottets storhedstid fra den tidlige middelalder og til renæssancens slutning.

 

  

Det er en ret fantastisk våben- og rustningssamling af høj international klasse og bliver forhåbentlig en attraktion, der vil trække folk til fra nær og fjern. Når de flotte våben nu havner på Nyborg Slot skyldes aftaler med Den Gamle By i Aarhus og Statens Forsvarshistoriske Museum – Tøjhuset i København. 

 

 

Fadeburet 

 

Nyborg Slot kan nu præsentere en helt ny permanent udstilling – Fadeburet. I slottets ”fadebur” opbevarede man mad og drikke til senere brug og fortæring. 

 

Fadeburet var placeret i slottets kælder, og her kan slottets gæster stadig mærke, hvordan kælderen fungerede som et stort køleskab – I kælderen på Nyborg Slot er der nemlig køligt hele året uanset årstiden.

 

Her ophængte man tørrede flæskesider, og de saltede sild lå tætpakkede i store tønder. Grøntsager lå køligt og koldt, og de kunne på den måde holde sig vinteren igennem, til man igen kunne få friske forsyninger til slottet. 

 

 

I kælderen fandt man også korn til bagning af brød og måske endnu vigtigere – til brygning af øl. Den færdige øl opbevaredes koldt og køligt i store tønder, og det samme var tilfældet for den vin, som importeredes til slottet, når Danmarks konge kaldte sine stormænd til møde på rigets mest centrale slot - Nyborg.  

 

Fadeburet indeholder både staffage men også rigtig mad – så du/I kan godt glæde jer til den kraftige ”duft” der møder jer nå I træder ind i slottets gamle kælder.

   

  

Blodbadet i Stockholm 

 

Blodbadet i Stockholm hører til en af de mest fascinerende og forkætrede begivenheder i Danmarkshistorien. 7. november 1520 arresterede kong Christian II en række svenske adelsfolk, gejstlige og personer fra det bedre borgerskab i Sverige midt under festlighederne, der markerede hans kroning som konge af Sverige.

 

Efter en proces, hvor de blev fremstillet som åbenbare bandlyste og kættere, blev de herefter henrettet på Stortorvet i Stockholm. Hvorfor? Var det et udtryk for vild lovløshed eller var det helt i orden? Var Christian II en grusom tyran eller en visionær reformkonge? Både modstandere og tilhængere fremlagde hver deres tilrettelagte del af sandheden. Blodbadet i tidens spin.

 

Østfyns Museer har i samarbejde med kunstneren Børge C. Meibom skabt en installation, der fortæller den dramatiske historie. Udstillingen præsenterer de to sider af sagen og inviterer til debat og refleksion over spørgsmålene om magt og ret, som i en nutidig kontekst synes lige så påtrængende som for 500 år siden.

 

Blodbadet har siden været brugt og misbrugt af historikerne til at retfærdiggøre meninger og handlinger. Men hvem er de gode og hvem er tyran? Hvem har patent på at udlægge sandheden? Hvem har retten til historien? Udstillingen kan opleves frem til 31. oktober.  

 

Læs mere om udstillingen: 

 

Blodbadet i Stockholm (dansk)

 

The Stockholm Massacre (engelsk)

 

Das Stockholmer Massaker (tysk)

 

Børge C. Meibom debuterede i 1980 og har siden stået bag adskillige udstillinger, udsmykninger etc. i både ind og udland. 

 

En række af Børge C. Meiboms grafiske arbejder kan opleves i Café Danehof. Det unikke samspil mellem kunstnerens indlevelse, fordybelse og fortolkning af følelser gennem visuelle udtryk og museet faglige formidling er blevet vældigt godt anmeldt i Kunstavisen, www.kunstavisen.dk.

 

Se mere om Børge C. Meiboms udstillinger på: http://picasaweb.google.com/bcameibom og http://kunstportalfyn.dk/modules/kunst/index.php?id=66562075.

  

  

Nyborg Slot - Middelalderens Christiansborg

 

Den nye faste udstilling på Nyborg Slot fortæller den fascinerende historie om Nyborg Slot fra grundlæggelsen i 1170erne, hvor det var et udgangspunkt for de danske korstog mod hedningene i Østersøen, til det blev rigets hovedstad fra slutningen af 1400-tallet indtil 1560. Samtidigt sætter den fokus på Danmarks middelalderhistorie, som Nyborg Slot i fremtiden vil blive et forsknings- og formidlingscenter inden for under overskriften Riddertidens Danmark.

 

De udstillede genstande stammer fra primært middelalderen. De er fundet på Østfyn - især under udgravninger i Kerteminde og Nyborg - og under de igangværende arkæologiske udgravninger på Nyborg Slot.  

 

Læs mere om udstillingen:

 

Middelalderens Christiansborg (dansk)

 

Nyborg Castle exhibition (engelsk)

 

Die Geschichte des Schlosses (tysk)

 

 

 

   

Nyttige links

-

Kontakt

 

Du kan kontakte os her.

-

Information

  

Åbningstider m.m.

-

Find vej

 

Her finder du Nyborg Slot.

Nyheder

Kalender

Der er desværre ingen arrangementer på den valgte måned.
Slotsgade 34   •   5800 Nyborg   •   Tlf.: 65 31 02 07   •   Fax: 65 31 02 29   •   nyborgslot@ostfynsmuseer.dk