Frivillige

På Nyborg Slot er der rigtig mange frivillige kræfter igang med mange forskellige projekter. Med hjælp fra frivillige løses formidlingsopgaver og arrangementer, der ikke havde været mulige, inden for de givne økonomiske rammer. Især i forbindelse med ambitionen om at få Nyborg Slot og by på UNESCOs verdensarvsliste træder de frivillige til og gør en kæmpe indsats. Med hjælp fra frivillige forankres verdensarvsprojektet lokalt og bringes videre ud i verden. Uden lokale ildsjæle, der er stolte af deres by, dens historie og kulturarv, ville projektet ikke have samme fremdrift.

Det laver de frivillige:

Der er praktiske, men meget omfattende opgaver som at bygge en turneringsplads eller en kongetribune. Det står kyndige medlemmer af Byggelauget for.

De flittige og kreative hænder, der tilhører Dragtlaugets medlemmer, er konstant i gang med at kreere historiske dragter til udstillinger og til brug under store events som Danehofmarkedet.

En stor gruppe er under uddannelse til Nyborg-guider. De bliver vigtige ambassadører for byen og dens historie og deres indsats betyder, at alle turister såvel som borgere kan komme med på gratis rundvisninger på slottet og i byen.

Nyborgs Buelaug består af en gruppe dygtige buemagere og skytter. 

Er du god til at ride, er du også velkommen som del af Rytteriet på Nyborg Slot, der optræder med deres heste til forskellige arrangementer.

En stor gruppe engagerede borgere er desuden tilknyttet på ad hoc basis og giver et nap med, når der indbydes til workshops, hvor konkrete opgaver skal løses.

Har du lyst til at være med?

Mange frivillige er allerede i gang med at hjælpe projektet "Danmarks Riges Hjerte" godt på vej. Har du ideer til andre grupper eller projekter så kontakt os.

Kunne du tænke dig at hjælpe som frivillig og få hænderne ned i Nyborgs historie så kontakt Matthias Tryggedson på mast@ostfynsmuseer.dk eller tlf. 2396 5797.      

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kampdagene får nordisk profil
14. august 2017
Nyborg Slot

De årlige kampdage i Nyborg vil fremover hedde "Nordiske Kampdage", og så bliver borgkulissen til storslaget udbygget og udvidet.

Nye formidlingsgreb skal skabe indtryk og indsigt
11. august 2017
Nyborg Slot

Moesgaards udstillingsteam skal skabe store oplevelser for publikum på det nye Nyborg Slot.

Nyborg Slot har fået et armbrøstlaug
10. august 2017
Nyborg Slot

Armbrøstentusiaster har startet et frivilligt armbrøstlaug, med Nyborg Slot som fortælleramme.

Nyborgs fantastiske reformationshistorie husstandsomdeles
28. juli 2017
Nyborg Slot

Ny bog om Nyborg og Reformationen