Museets historie

Der var ikke meget tilbage af fordums storhed ved det gamle kongeslot, da garnisonen forlod Nyborg i 1913. To århundreder som pakhus og krudtmagasin havde sat deres tydelige spor på de resterende bygninger. Men stærke lokale kræfter fik gjort opmærksom på stedets store kulturhistoriske værdi og Nationalmuseet iværksatte et storstilet restaureringsarbejde ved den kongelige bygningsinspektør, arkitekt Mogens Clemmensen.

10 års restaureringsarbejde
Bygningerne blev nøje undersøgt og der blev foretaget nogle arkæologiske undersøgelser med henblik på at fastlægge forløbet af ringmuren. I mere end ti år var restaureringsarbejdet i gang, og en overgang var projektet endda på finansloven. Men i 1925 slap pengene op, inden arbejdet var helt færdigt. Der manglede både at blive opført et udvendigt trappetårn og dele af Nordfløjen, ligesom flere indvendige detaljer ikke blev gennemført. Ikke desto mindre var det et grundigt og dygtigt - men altså ikke færdigt - arbejde Clemmensen udførte.

Grundlæggende fremstår slottet i en skikkelse som på Christian 3.s tid, men Clemmensen rekonstruerede detaljer fra mange forskellige perioder på grundlag af gamle tegninger, arkæologiske og bygningsarkæologiske undersøgelser. Noget tyder på, at han under selve restaureringen fandt nye spor, som han dog aldrig fik beskrevet i sin rapport. Derfor må vi i dag tolke hans resultater ud fra den restaurering, han har foretaget. En del af restaureringshistorien er blevet klarlagt ved undersøgelser af museumsinspektør Knud Hornbeck og i et speciale udarbejdet af to arkitektstuderende og en middelalderarkæolog i 1990erne.

3 vigtige riddersale
Efter restaureringen blev slottet åbnet for publikum, og inventar fra forskellige herregårde indsat. Slottet rummer hele tre riddersale, der hver for sig repræsenterer en afgørende epoke i Danmarkshistorien med Nyborg som centralt udgangspunkt for fortællingen. I Danehofsalen mødtes det danske parlament, i Margrethes riddersal mødtes hoffet fra det geografisk største rige i Europa, Kalmarunionen, og endelig repræsenterer Christian 3.s riddersal koncentrationen af magten til Østfyn med Nyborg som rigets første hovedstad indtil 1560. Byen ligger som et spejl af slottet med hver sin fase tydeligt bevaret i byplanen. Netop sammenhængen mellem slot og by er en af de bærende men hidtil uerkendte værdier ved Nyborg Slot, som kun fremtidige restaureringsarbejder kan tydeliggøre. 

Østfyns Museer
Pr. 1. januar 2009 blev Østfyns Museer dannet ved en fusion mellem Kerteminde Museer og Nyborg Museum, og Nyborg Slot kom herved ved at høre under Østfyns Museer.

Visionen for Østfyns Museer er at etablere et synligt og dynamisk museumsvæsen på Østfyn, som kan profilere områdets historie, kunst, landskab og arkæologi både regionalt, nationalt og internationalt.

Formidlingsmæssigt har museet tre fyrtårne: Nyborg Slot, Johannes Larsen Museet og Vikingemuseet Ladby. Endvidere er der oprettet en samlet Kulturhistorisk Afdeling, såvel som der er etableret en afdeling for Landskab og Arkæologi. 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ny Reformationsøl i Nyborg
27. april 2017
Nyborg Slot

Nu markeres Reformationsjubilæet i 2017 også med en ny øl: Tro!

Forskningens Døgn 2017: Tro på det!
18. april 2017
Nyborg Slot

Østfyns Museer og Nyborg Bibliotek inviterer skoleklasser til Forskningens Døgn 2017 under overskriften Tro på det!

700 skoleelever oplever Danmarkshistorien i Nyborg
3. april 2017
Nyborg Slot

I samarbejde med Nyborg Vor Frue Kirke, Nyborg Slot og DR skal mere end 700 fynske skoleelever introduceres til Danmarkshistorien i Nyborg gennem et stort formidlingsarrangement.

Flot medaljon fundet på Nyborg Slot
17. marts 2017
Nyborg Slot

En lille men utrolig flot medaljon i hjortetak blev fundet i januar i år af Hans Ulrik Riisgård fra Kerteminde, der gik en tur forbi udgravningerne omkring slottet.