Broen før broen

27. april 2015 | Nyborg

Færgen M/F Broen, der i sin tid besejlede Storebælt mellem Nyborg og Korsør, kommer i de kommende to år til at ligge i havnen i Nyborg. I den periode skal Østfyns Museer undersøge mulighederne for, at færgen kan få en permanent kajplads i Nyborg og være en del af fortællingen om Nyborg – Danmarks Riges Hjerte. I tilgift til Nyborg Slot og byens øvrige kulturarv kan M/F Broen blive en vigtig brik i fortællingen om Nyborg som trafikalt knudepunkt i det danske rige.

M/F Broen blev bygget på Frederikshavn værft i 1951 til overfarten Nyborg-Korsør, hvor den blev indsat i 1952. M/F Broen er den sidste gamle storebæltsfærge i Danmark og med sikkerhed den eneste bevarede færge, som har sejlet fra inderhavnen i Nyborg. Da bilfærgerne i 1957 flyttede til Knudshoved, flyttede Broen med. Her sejlede den, indtil den i 1966 blev indsat på Århus-Kalundborg-overfarten. Broen stoppede som DSB-færge i 1992 og har siden haft en ret omskiftelig tilværelse som diskoteksfærge. Men det kan være på vej til ændre sig, og den gamle færge får måske nyt liv i sin hjemby - Nyborg, som en del af fortællingen om Nyborg som central færgeby indtil åbningen af Storebæltsbroen i 1998. 

Et enigt økonomiudvalg i Nyborg Kommune har besluttet at afsætte 50.000 kr. til leje af kajpladsen i de kommende to år. Hvis der kan stables et godt projekt på benene, har Nyborg Kommune forkøbsret på færgen. Færgen er på alle måder kulturarv af stor national betydning for kystlandet Danmark, der et årtusinde er blevet bundet sammen af færger og broer.

Billede: M/F Broen i Odense Havn 2015. (Østfyns Museer)

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Feriearkæologien er en stor succes
16. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der er dukket en lang række spændende fund op, og ikke mindre end 500 gæster har lagt vejen forbi den arkæologiske udgravning på Torvet. Derfor forlænges udgravningen nu til og med torsdag den 25. juli.

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Kulturministeren åbner årets Danehof
4. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen, står for den officielle åbning af det årlige Danehof i Nyborg lørdag 6. juli 2019.