Danehof på Borgmestergården 2015

29. juni 2015 | Borgmestergården

Det bliver også en travl sommer på Borgmestergården i Nyborg. Du kan opleve teatergruppen Fidus holde Narrenes Hof og du kan se smeden arbejde og møde Nyborg Slots dragtlaug hen over sommeren. Og så er der jo også Danehof på Borgmestergården i Nyborg.

Forberedelserne til Danehof er i fuld gang 
Dem kan du naturligvis også møde til årets Danehof, hvor forberedelserne til årets Danehof i Nyborg også her er i fuld gang. Allerede nu genlyder Borgmestergårdens have af arbejdet med at klargøre turneringsbanen. Desuden vil der være masser af aktiviteter inde på den gamle købmands- og borgmestergård.

Masser af aktiviteter Smeden arbejder ved essen i den gamle museumssmedje. Se det stolte håndværk, og hør historierne om smedning og kul gennem tiden. Pilefletteren fletter pil og fortæller om arbejdet med det gamle håndværk i den hyggelige gårdhave. Du kan opleve gøgl, middelaldermusik, historiefortælling, besøge den fine butik eller bare slappe af og nyde din medbragte mad i de smukke, historiske og hyggelige rammer på Borgmestergården.

Dragtlauget flytter ud
Nyborg Slots Dragtlaug har til daglig hjemme på Borgmestergråden. Men  anledning af Danehoffet er de rykket ud af huset. Du kan således møde dem hele tre forskellige steder på hele markedet. Blandt andet sammen med Nyborg Slots Buelaug ved buebanen. Her viser de deres smukke dragter frem og fortæller om de gamle syteknikker. Du kan prøve middelaldertøjet, og du har naturligvis også mulighed for at købe en af deres smukke kreationer, så du selv kan blive klædt godt på til årets Danehof. Men som sagt, så flytter de tilbage efter Danehof på Borgmestergården, hvor du kan møde dragtlauget hele sommeren.

Program for aktiviteter på selve Borgmestergården:

Lørdag åben 10-17
11.00: Jens Nar optræder 
12.30: Almune optræder med middelaldermusik
14.00: Historiefortælleren Mikkel Langbue fortæller dragende historier
15.00: Musikalsk optræden med Instrumentmagerens Kone

Søndag åben 10-16
11.30: Falsterpiben spiller op til dans og ballader
13.00: Christian Mohr spiller musik på drejelire og schäferpfeife
13.30: Jens Nar gøgler
14.30 Historiefortælleren Mikkel Langbue fortæller dragende historier.

Billedtekst: Borgmestergården pyntet med dragtlaugets middelalderbannere til Danehof i 2014. Foto: Østfyns Museer.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Det fandt arkæologerne på Torvet
25. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Spændende resultater af de arkæologiske undersøgelser på Torvet i Nyborg.

Juleudstilling på vej på Borgmestergården
24. september 2019
Borgmestergården

Forberedelserne til julen er godt i gang.

Tanker om "det gode liv" på dagsordenen
18. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Temaet for Reformationsdag 2019 er "det gode liv". Mød forfattere, præster og andre i debat om det gode liv i dag og i fortiden.

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.