Hvad bjørnen og jomfruen fortalte

26. juni 2015 | Nyborg Slot

Østfyns Museer har netop afsluttet en mindre arkæologisk udgravning ved kammen (Bjørnen) og Den Hvide Jomfru i Nyborg. Undersøgelsen viste, at kammens tidligere facade af tilhuggede kampesten desværre var borte og at facaden ikke som man håbede kan fritlægges og restaureres. De flotte sten har haft høj værdi og sikkert brugt andet steds. Udgravningen viste dog også, at kammens indre skelet stadig stod intakt. Den var bygget op af store kampesten og lagt i nærmest pyramideformede etager. Herpå var klasket betydelige mængder ler og heri havde man sat kvaderfacaden. Der var derfor ikke forbindelse mellem den indre kampestensopbygning og kvaderstenene.

Den utætte bjørn
Vi ved fra skriftlige kilder at kammen var utæt og at man havde svært ved at holde vandet inde i voldgravene. Det har været svært, hvis ikke umuligt, at få mørtelen til at tørre og binde mellem det indre skelet og facaden. Derfor var det også kun den ydre facade, der var sat i mørtel og direkte ind på leret. Efter at facadestenene blev fjernet (vi ved desværre ikke hvornår, men det var engang efter 1753, hvor en plan over kammen blev udfærdiget) blev fyldt endnu mere ler på ydersiden af konstruktionen. På det tidspunkt havde man allerede fyldt betydelige mængder ler på indersiden af kammen for at gøre den tæt. Det betød også at man måtte sætte palisader op for at beskytte overgangen over kammen.

Ny viden
På Nyborgfotografen Pöckels billeder fra anden halvdel af 1800-tallet ses kammen og den Hvide Jomfru med kamgraven bagved. Her ses tydeligt det åbne vand helt ind til Den Hvide Jomfru. Det var derfor også en stor overraskelse at arkæologerne fandt undergrund (60 cm over vandstanden i fjorden) et par meter sydligt for kammen. Det må betyde at store dele af kamgraven med det åbne vand er kunstigt anlagt og at enorme mængder jord at blevet bortgravet for at anlægge den. Det betyder formentligt også, at der var et stort strandområde foran det ældre Nyborg inden Christian 3.s udvidelser af byen mod syd og etableringen af det nye havneanlæg i midten af 1500-tallet.

Selvom kammens facade ikke er bevaret, har undersøgelsen bidraget med megen ny viden om Nyborg Fæstning, dens historie og opbygning. Den arkæologiske undersøgelse er derved endnu en brik i forståelsen af Nyborg Slot og By som strategisk fæstning og trafikalt knudepunkt i Danmark.


Fakta: Bjørnen – der i virkeligheden er en stor grundmuret dæmning – blev opført omkring 1660-1665 i forbindelse med omfattende fæstningsarbejder omkring Nyborg by og slot. Vandet i voldgravene var siden borgens anlæggelse omkring år 1200 opstemt til ca. 4 m. over havoverfladen. Den middelalderlige dæmning blev i forbindelse med fæstningsarbejderne erstattet med lang smal dæmning med kvadresten på ydersiderne ved Kongens Bastionsvej. Dens formål var at sikre vandet i voldgravene mod at løbe direkte ud i fjorden. På toppen af bjørnen opførtes et saddeltag af tegl og midt herpå blev opført den såkaldte Hvide Jomfru. Jomfruen er en kegleformet tårnlignende konstruktion, der hindrede trafik over bjørnen. Navnet går tilbage til en legende om en ung pige, der er blevet muret inde i tårnet.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ny bog om Nyborg fæstning
12. december 2019

Propaganda præget i sølv
6. december 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der var ingen smalle steder, da Danmarks første enevældskonge skulle markere sin nyvundne magt. XRF-scanner afslører ødsel brug af sølv.

Dannebrog vajer på årets julekugle
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kan i 2019 fejre 800-året for Dannebrog. Derfor er det Dannebrog, der pryder årets julekugle.

Dengang vi bowlede med ko-knogler
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Børn i fortidens Nyborg har blandt andet fordrevet deres fritid med ”kodespil”. Et keglespil, hvor både kegler og kastebold var fremstillet af knogler.