Så englene sang

18. december 2015 | Nyborg Slot og Borgmestergården

Mere end 10.000 mennesker besøgte Nyborg Slot og Borgmestergården under julemarkedet.

Den gamle Kongeby summede af liv og julehygge i weekenden, hvor både vintersol og julelys skabte en helt unik stemning blandt de mange gæster, frivillige, bodholdere, musikere og julenisser, der var taget til Nyborg i anledning af det årlige julemarked.

På Torvet var der trængsel blandt boderne, og der duftede af glögg og æbleskiver – rendyrket julestemning. I Færgegrillen fra årets julekalender på TV2: Juleønsket, blev der langet en hel del pølser over disken, og rigtig mange lagde også vejen forbi de hemmelige arkiver på biblioteket for at se på julepynt og rekvisitter fra julekalenderen.

Også på Borgmestergården og Nyborg Slot var julestemningen høj med et rekord stort antal glade gæster – mere end 10.000 kiggede forbi. Der var tændt op i Riddersalen på slottet, Kongens Fadebur bød på lækkerier, og engle (og nisser – de faldne engle) indtog 1. sal, hvor kunstnergruppen PT:9 udstillede en lang række værker over temaet engle.

På Borgmestergården var juleskoven fyldt godt op og skænkestuen var velbesøgt, ligesom der blev købt både julegaver og julepynt i museumsbutikken.

Alt i alt har julen i Den gamle Kongeby indtil videre været en stor succes, og vi fortsætter med at sprede julestemning i byen næsten indtil juleaften.

Fra Nyborg Slot og Borgmestergården takker vi alle for en fantastisk juleweekend.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ulæste tegn fra fortiden
18. januar 2019
Nyborg Slot

Nyopdagede inskriptioner i murværket på Nyborg Slot tyder på at en kongelig fangekælder fra middelalderen er fundet.

Kultur på hjernen
8. januar 2019
Østfyns Museer

Østfyns Museer er klar til at give demensramte gode oplevelser.

Kongefløjens bjælker bevares
21. december 2018
Nyborg Slot og kulturarv

En model af, hvordan man udskifter ødelagte ender på bjælkerne, så de fortsat kan bære lofter og gulve, kan nu ses i formidlingspavillonen.

Hold hjernen og kroppen frisk
21. december 2018
Nyborg Slot

Samspillet mellem historie og natur fremmer fysisk og mental sundhed.