Stridskølle fundet ved Ellested

24. september 2015 | Landskab & Arkæologi

Stridskølle fra Ellested

Den 12.-13. september holdt Harja detektortræf i samarbejde med Østfyns Museer. Tre områder omkring tre middelalderkirker i Nyborg kommune var mål for weekendens grundige afsøgning. Ellested Kirke var første mål. Her skulle der have ligget en middelalderbebyggelse og forventningerne var derfor høje.

Detektorafsøgningen resulterede dog i så få fund, at det er svært at tro, at der skulle have været en større eller længerevarende bebyggelse på stedet. Nogen har dog været forbi Ellested i middelalderen, for et af weekendens bedste fund dukkede alligevel op her: Et hoved af en stridskølle i bronze, der kan dateres til 12-1300-tallet. Køllehovedet, der er ca. 6 cm. i diameter har oprindeligt siddet på et træskaft.

Et grusomt våben

Hvem der har mistet en stridskølle ved Ellested, kan vi af gode grunde ikke vide – men vedkommende havde muligvis ikke helt fredelige hensigter!

Læs her hvad museumsinspektør Claus Sørensen, Nyborg Slot, fortæller om middelalderens stridskøller:

Køllen har alle dage – fra stenalderen til i dag – været regnet som et effektivt, men også grusomt våben. I middelalderen fik stridskøllen dog en helt særlig position som et af slagmarkens mest effektive våben. Våbnet kunne nemlig - modsat sværd og spyd - forårsage ”blunt trauma” såsom hjernerystelse, knoglefrakturer m.m. også selvom modstanderen var iklædt rustning.

Socialt statussymbol

Stridskøllen var derfor et yderst effektivt våben til hest, hvor man kunne betjene køllen med en hånd og have skjoldet i den anden. Modsat almen folketro var stridskøller ikke forbeholdt bonden eller gejstligheden. For eksempel ses Wilhelm Erobreren på det berømte Bayeuxtapet fra 1066 med en stridskølle i hånden. Stridskøllen blev samtidig regnet som en slags kommandostav og blev i kølleform brugt som socialt statussymbol langt op i 1600-årene, hvor den ændrede form til den traditionelle kommandostav, vi kender i dag.

Gejstlighedens våben

Det fortælles, at gejstligheden brugte køllen som våben, da de efter kanonisk lov ikke måtte udgyde blod -som med sværd. I ærkebisp Absalons testamente kan man læse, at han giver sin gode stridskølle væk, så også han har deltag i krig med sin kølle.

I ældre middelalder kunne stridskøllen forårsage skade gennem ringbrynje, normannerhjelme (en spids åben hjelm, der ofte var udstyret med næsebeskyttelse) og tøndehjelmen. Køllehovedet var ofte rundt / cylinderformet, af enten bronze eller jern, og kunne have pigge stikkende ud netop som på eksemplaret fra Ellested. Skaftet var af træ modsat senmiddelalderen, hvor hele køllen var lavet af jern/bronze.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Feriearkæologien er en stor succes
16. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der er dukket en lang række spændende fund op, og ikke mindre end 500 gæster har lagt vejen forbi den arkæologiske udgravning på Torvet. Derfor forlænges udgravningen nu til og med torsdag den 25. juli.

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Kulturministeren åbner årets Danehof
4. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen, står for den officielle åbning af det årlige Danehof i Nyborg lørdag 6. juli 2019.