Teater om nonnen Hildegard af Bingen på Nyborg Slot

28. januar 2015 | Nyborg Slot

Historien er fuld af store kvindeskikkelser, der har haft betydning langt ud over deres egen tid og fortsat inspirerer os den dag i dag. Også middelalderen byder på masser af eksempler på kvinder, der har præget historien politisk, kulturelt og religiøst. I Nyborg er det ikke mindst fortællingen om Margrethe 1, der herskede over det geografisk største rige i Europa (Kalmarunionen), som har været i fokus. Men der er utallige andre eksempler.

En af de kvinder, som påvirkede både sin samtid og sin eftertid, er den benediktinske nonne Hildegard af Bingen. Hun var en af 1100-tallets betydningsfulde kvindeskikkelser. Hildegard fik allerede som barn guddommelige visioner og blev siden nonne, digter, komponist, billedkunstner, urtelæge og politiker. I nyere tid har hun også inspireret en række new age bevægelser gennem sine værker og tanker.

Nu kan du opleve en dramatiseret fortælling om hendes liv i teaterstykket ’Rhinens Sibylle’ på Nyborg Slot, torsdag 5. februar kl. 19.30. Det er også fortællingen om et benediktinsk klosterliv, det nære liv med klostrets søstre, hendes barndoms beskytter, Jutta, hendes kære munk, Volmar, og hendes elskede Richardis.

Så kom til en aften i selskab med en af middelalderens stærke kvindeskikkelser i de historiske rammer på Nyborg Slot. Aftenen er arrangeret i samarbejde med Nyborg Museumsforening og Lærerkredsens Pensionistudvalg.

Optrædende:

  • Agnethe Bjørn: Skuespiller gennem mere end 50 år på flere danske og norske teatre.
  • Signe Arnfeldt Bastiansen: Harpespiller, uddannet på Fyns Musikkonservatorium.

Tid og sted:

Tid: Torsdag 5. februar kl. 19.30.

Sted: Riddersalen, Nyborg Slot.

Pris: 50 kr. for medlemmer af museumsforeningen og lærerkredsen. 100 kr. for ikke-medlemmer.

Billetbooking: Direkte via oplevfyn.dk eller via link fra http://www.nyborgslot.dk/planlaeg-besoeg/kalender/2015/rhinens-sibylle/

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Borgmestergården slår rekord
20. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Byen og turisterne har nu for alvor taget Borgmestergården til sig.

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.