Træblæserkvintetten Carion på Nyborg Slot

20. juli 2015 | Nyborg Slot

Der venter publikum en både alsidig og utraditionel koncertoplevelse, når træblæserkvintetten Carion spiller på Nyborg Slot søndag den 26. juli. Kvintetten har udviklet sin ”egen” koncertform, hvor musikerne kommunikerer med hinanden og med tilhørerne – ikke kun gennem toner, men også med elementer af drama, mimik og koreografi. Herved opnår de en frihed i det musikalske udtryk, som er med til at intensivere fortolkningen af og indlevelsen i musikken.

Carion er et efterspurgt navn ved koncerter og musikfestivaler rundt om i verden, og ensemblet har vundet priser ved flere internationale kammermusikkonkurrencer. Kvintettens medlemmer er Dora Seres (fløjte), Egils Upatnieks (obo), Egils Sefers (klarinet), David M.A.P. Palmquist (horn) og Niels Andreas Vedsten Larsen (fagot).

Ved koncerten i Riddersalen spiller Carion værker af Györgi Ligeti, Dmitrij Shostakovich og Jacques Ibert – samt Carl Nielsens berømte blæserkvintet op. 43.

Koncerten begynder kl. 19.30. Billetter à 120 kr. kan købes på www.nyborgslotskoncerter.dk hos Bureauet Nyborg, Torvet 2 B, tlf. 63 33 80 90, indtil fredag kl. 13, lørdag og søndag i slottets billetsalg og ved indgangen fra kl.18.30.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Propaganda præget i sølv
6. december 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der var ingen smalle steder, da Danmarks første enevældskonge skulle markere sin nyvundne magt. XRF-scanner afslører ødsel brug af sølv.

Dannebrog vajer på årets julekugle
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kan i 2019 fejre 800-året for Dannebrog. Derfor er det Dannebrog, der pryder årets julekugle.

Dengang vi bowlede med ko-knogler
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Børn i fortidens Nyborg har blandt andet fordrevet deres fritid med ”kodespil”. Et keglespil, hvor både kegler og kastebold var fremstillet af knogler.

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.