Valdemar Atterdag på Østfyn

09. november 2015 | Landskab & Arkæologi

Slagmarken ved Urup, hvor Valdemar Atterdag vandt en vigtig sejr i 1357, undersøges.

Det har længe været et ønske at undersøge området, hvor Valdemar Atterdag i 1357 vandt et slag ved voldstedet Borisholm ved Urup. Slaget var nemlig et vigtigt skridt i erobringen af Fyn. Valdemars hast med at generobre Borisholm kan kaste mere lys over hypotesen om, at Urup og Tvevad – et andet lokalt voldsted – er fremskudte borge i forhold til Nyborg. Det er altså indirekte en del af en større fortælling om magtbalancen i landet og Nyborgs rolle som centralt militært og politisk center for kongemagten.

Detektordag på årsdagen for Slaget ved Urup

Netop på årsdagen for Slaget ved Urup, den 11. november, afholdes en detektordag med detektorfolk tilknyttet Østfyns Museer for at finde spor efter slaget. Tidligere er der bl.a. fundet armbrøstbolte på stedet, og nu er håbet at finde hestesko, lansespidser og yderligere bolte.

Detektorfolkene mødes ved gadekæret i Urup den 11. november kl. 17, hvor der efter en kort redegørelse for selve projektet vil blive foretaget undersøgelser. For deltagelse kontakt Jesper S. Birkholm Olsen, projekleder, Slagmarksstudier på telefon 2331 6659 eller mail jbo@ostfynsmuseer.dk

Slagmarkerne studeres ud fra nye metoder

Der har igennem mange år været foretaget arkæologiske undersøgelser på slagmarken, hvor Slaget ved Nyborg fandt sted den 14. november 1659. En lille gruppe under ledelse af Jesper Olsen har gennem studier af Slagmarken, arkæologiske undersøgelser samt studier af kort og kilder samlet helt ny viden om slaget, og desuden udviklet nye metoder inden for feltet slagmarksarkæologi.

Internationalt har slagmarksstudier længe været et forskningsfelt med masser af aktivitet, mens der i Danmark er foregået mindre. Slagsmarkstudier ved Østfyns Museer er derfor mere end bare nogle mænd med en detektor på en mark. Det er en lille enhed i tæt samarbejde med Østfyns Museers afdeling for Landskab og Arkæologi i Ladby. Ud over at udvikle metoder og redskaber bedriver enheden forskning og udvikler forsøg. 

Følg Slagmarksarkæologi på Facebook.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Feriearkæologien er en stor succes
16. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der er dukket en lang række spændende fund op, og ikke mindre end 500 gæster har lagt vejen forbi den arkæologiske udgravning på Torvet. Derfor forlænges udgravningen nu til og med torsdag den 25. juli.

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Kulturministeren åbner årets Danehof
4. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen, står for den officielle åbning af det årlige Danehof i Nyborg lørdag 6. juli 2019.