Danmarks ældste kongelige dyrehave ligger i Nyborg

27. maj 2016 | Nyborg Slot

Ny bog om Dyrehaven udgives på Kulturnatten i Nyborg den 3. juni.

Østfyns Museer og Nyborg Jagtselskab udgiver i forbindelse med Kulturnatten i Nyborg den 3. juni 2016 en ny bog om landets ældste kongelige dyrehave, som naturligvis lå nær kongens slot, og om jagt i Nyborg gennem tiderne.

Bogen præsenteres ved en reception i Riddersalen på Nyborg Slot kl. 20 af forfatteren og Nyborg Jagtselskab i forbindelse med offentliggørelsen af årsskriftet i Nyborg – før & nu. Receptionen starter kl. 19.30, hvor årsskriftet præsenteres først.

Anlagt i 1500-tallet

Nyborg Slot er et af de vigtigste kulturarvsmonumenter fra Danmarks middelalder. I første halvdel af 1500-tallet blev slottet og byen udbygget, befæstet og reguleret til en nøje planlagt kongelig residensby – vel landets første egentlige hovedstad. I den forbindelse blev der også anlagt en kongelig dyrehave lige uden for byen, hvilket gør den til landets ældste kongelige dyrehave.

Da kongerne forlod Nyborg i midten af 1500-tallet, og krongodset blev bortsolgt efter 1660, kom interesserne fra de nærliggende herregårde og ikke mindst byens egne indbyggere i spil. Alle havde interesse i jagten omkring Nyborg og kæmpede om rettighederne til den.

Bogen beskriver jagtens rolle i den århundredlange proces, hvor Nyborg går fra at være kongens by til at være borgernes by. Den er skrevet af ph.d. i historie Lars Christensen, der har været projektansat ved Østfyns Museer og tidligere blandt andet skrevet Svenskerne på Østfyn i forbindelse med markeringen af 350 året for Slaget ved Nyborg 1659 i 2009.

Info: Lars Christensen, ”En uskyldig Jagtfornøjelse og Motion”. Jagt og dyrehave ved Nyborg gennem tiden, Østfyns Museer 2016. Bogen er på 100 sider og koster 80 kroner.

Køb bogen i museets webshop.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Fotografier fra Ting- og Arresthuset efterlyses
29. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Museet efterlyser fotografier der kan belyse arresten og tinghusets historie til en udstilling i anledning af Ting- og Arresthusets 100 års jubilæum.

Vinterferie med mini-ridderskole
28. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Kom i lære som ridder på Borgmestergården i uge 7

Borgmestergården slår rekord
20. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Byen og turisterne har nu for alvor taget Borgmestergården til sig.

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.