DR laver historie på slottet

09. maj 2016 | Nyborg Slot

Danehofsalen på Nyborg Slot skal skabe autentiske rammer for formidling af Danmarks tidlige middelalder.

Tirsdag den 10. maj gæster DR Nyborg Slot. Denne gang for at lave optagelser til afsnittet om den tidlige middelalder i forbindelse med, at DR for første gang i 30 år producerer en ny stor samlet version af Danmarkshistorien, der skal sendes i 12 kapitler søndag aften på DR1 i 2017.

Lars Mikkelsen fortæller

Værten og fortælleren er Lars Mikkelsen, der sammen med resten af DR lægger vejen forbi Nyborg Slot, hvor han især skal fortælle om Danehoffet, Danmarks første grundlov, Håndfæstningen 1282, og Danmarkshistoriens sidste kongemordere.

Her mødtes kongen med sit parlament

”Daneholsalen er det eneste bevarede rum vi har i Danmark, hvor kongen rent faktisk skulle mødes med sit parlament i middelalderen. Så det er oplagt, at det er herfra, den del af Danmarkshistorien bliver fortalt", siger afdelingsleder Janus Møller Jensen.

DR anvender i øvrigt flere af Nyborg Slot Dragtlaugs flotte dragter, herunder Erik Klippings dragt, som har været anvendt under Danehof i Nyborg i 2015, til optagelserne.

1000 års tro - i næste uge

Allerede den 17. maj kommer DR igen for at lave optagelser til programmet 1000 års tro, hvor Carsten Selch Jensen, der i næste måned udgiver en ny bog sammen med Janus Møller Jensen, skal interviewes om både Valdemar Sejr og Martin Luther om henholdsvis korstog og Reformation. Begge emner er tæt knyttet til Nyborg Slots historie og rolle i Danmarkshistorien – og igen vil man bruge dragtlaugets dragter.

Se trailer for Historien om Danmark her:

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.

Hurra for de frivillige
17. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Mette Ladegaard Thøgersen hylder museets frivillige, selv om de i øjeblikket er blevet bedt om at blive hjemme.