Eventyr på Borgmestergården

13. oktober 2016 | Nyborg Slot

På udstillingen "En anden verden" dykker vi ned i eventyrenes univers og undersøger nogle af de fantastiske universer i Brødrene Grimms eventur. 

I begyndelsen af 1800-tallet indsamlede de to tyske brødre Jacob og Wilhelm Grimm en række folkeeventyr, som siden er udgivet og genudgivet i mange former og variationer. Mange af historierne var baseret på langt ældre mundtlige fortællinger, og de er fortsat med os. De lever i film, fantasy, spil, bøger og tegneserier, hvor de bliver fortalt igen og igen til et nyt publikum i nye medier i en ny tid.

Forløber for større udstilling i forbindelse med DR1s julekalender
Udstillingen er forløber for en større satsning med en kommende udstilling på Nyborg Slot, der tager udgangspunkt i det eventyrlige univers som Nyborg Slot har lagt rammer til i forbindelse med DR1s julekalender i 2016: Den anden verden. 

”I Nyborg er der stor fokus på fortællingen og kulturarven i forbindelse med det store slotsprojekt. Nyborg Slot danner rammen om nogle centrale scener og har inspireret til det eventyrlige slot i DR1s julekalender. Det har inspireret os til at sætte fokus på det eventyrlige i Nyborg, som udgangspunkt for at fortælle vores fantastiske historie. Udstillingen En anden verden er bare første skridt i den retning”, siger formanden for Kultur- og Fritidsudvalget, Erik Rosengaard.

Formand for Kultur- og Fritidsudvalget åbner udstillingen
Erik Rosengaard vil også byde velkommen og åbne udstillingen på Borgmestergården i dag, efterfulgt af afdelingsleder, Janus Møller Jensen, der vil fortælle lidt om udstillingen. Vi glæder os til at se jer i dag den 13. oktober kl. 15-16.30.

Udstillingen kan opleves på Borgmestergården, Slotsgade 11, 5800 Nyborg fra den 14. oktober til 31. oktober 2016. Den åbner op igen i forbindelse med Jul i den Gamle Kongeby fra den 26. november 2016 sammen med en ny eventyrlig udstilling på Nyborg Slot.

Find udstillingen i kalenderen her.

Se aktivieteter i efterårsferien her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Feriearkæologien er en stor succes
16. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der er dukket en lang række spændende fund op, og ikke mindre end 500 gæster har lagt vejen forbi den arkæologiske udgravning på Torvet. Derfor forlænges udgravningen nu til og med torsdag den 25. juli.

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Kulturministeren åbner årets Danehof
4. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen, står for den officielle åbning af det årlige Danehof i Nyborg lørdag 6. juli 2019.