Hvad finder de dog under jorden på Nyborg Slot?

25. august 2016 | Nyborg Slot

De graver, skræller og pensler. Arkæologerne. Og ser lidt vilde ud i ansigterne. De er nemlig i gang med noget rigtig spændende på Nyborg Slot – jorden skal undersøges i forbindelse med slotsprojektet.

Udgravninger med flere formål
I begyndelsen af august startede de arkæologiske undersøgelser igen på Nyborg Slot og dermed det egentlige startskud på det store slotsprojekt, der skal genskabe konturerne af hele den middelalderlige borg og tilføje et moderne formidlingscenter, så historien kan blive fortalt i både historiske og moderne rammer. Undersøgelserne har dermed flere formål: Det er første spadestik i det store projekt, det er en unik chance for, i bogstaveligste forstand, at grave ny viden om vores fortid frem – og så skal det rent praktisk klarlægge, præcis hvor og hvordan de nye bygninger kan piloteres uden at skade de bevarede dele af borgen.

Nye og ukendte bygninger dukker op
Arkæologerne har rent faktisk en god grund til at se lidt vilde ud. Allerede fra begyndelsen af undersøgelserne er nye og hidtil ukendte bygningselementer dukket op på slotspladsen, og mere kan være på vej efterhånden som overfladen bliver skrællet af. Det er ikke blot spændende at følge, det giver også en fantastisk mulighed for at forstå sammenhænge og strukturer på hele slotspladsen, som kan indarbejdes i slotsprojektet. Og det skal fortælles, siger Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot:

”Det er vigtigt at formidle både hvorfor vi graver og hvad vi finder, og vi arbejder også på løbende at formidle hele slotsprojektet, men vi vil gerne specifikt invitere med i hullerne og fortælle om den nyeste arkæologiske viden til alle interesserede – så derfor vil jeg opfordre alle til at kigge forbi, når arkæologerne kigger op fra jorden og fortæller.”

Interesseret i at vide mere om udgravningerne på Nyborg Slot?
Hver onsdag vil arkæologerne fortælle om fund og ny viden fra kl. 15.00 ved udgravningerne. Derudover vil der blive arrangeret særlige omvisninger i udvalgte weekender. Og endelig vil alle skoler og institutioner kunne booke en omvisning med info om udgravningerne på faste dage. Det er som altid gratis for institutioner og skoler i Nyborg Kommune.

Mere om onsdags-omvisningerne

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.

Hurra for de frivillige
17. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Mette Ladegaard Thøgersen hylder museets frivillige, selv om de i øjeblikket er blevet bedt om at blive hjemme.