Krig, korstog og kulturmøder

20. juni 2016 | Nyborg Slot

Krig, korstog og kulturmøder i 1700-tallet

Krig og kulturmøder har fyldt meget i den offentlige debat de sidste par årtier. Særligt på grund af Danmarks deltagelse i en række internationale krige og konflikter. Debatten har ofte taget afsæt i ideen om en civilisationskamp mellem Vesten og den muslimske verden, med korstogene som historisk parallel. 

Forskningsmæssigt har Danmarks rolle som krigsførende nation givet anledning til en fornyet interesse for forholdet imellem Vesten og de øvrige kulturkredse, der har gjort sig gældende på den globale scene de senere år, og særligt forholdet til den muslimske verden har man sat fokus på. I den sammenhæng har middelalderens korstog været et naturligt udgangspunkt for en fornyet refleksion over den historiske baggrund for de helt aktuelle krige og kulturmøder.

Bogens bidrag sætter på forskellig måde lys på aspekter af denne problemstilling og peger på den relevans, der ligger i disse tanker og forestillinger i en konfliktplaget nutid. Bidragene er skrevet af en række danske forskere og redigeret af Janus Møller Jensen og Carsten Selch Jensen, der er henholdsvis afdelingsleder ved Nyborg Slot/Østfyns Museer og lektor ved Det Teologisk Fakultet på Københavns Universitet.

Bogen udspringer af et seminar om emnet afholdt som et af de årlige seminarer i december med fokus på forskellige aspekter af korstogenes historie, som arrangeres i fællesskab af Østfyns Museer og Middelaldercentret ved Syddansk Universitet. Det er en del af det tætte samarbejde mellem universitetet og museet, der blandt andet også tæller den årlige danske middelalderdag Dies Medievalis.

Fredag den 24. juni udkommer bogen Krig, korstog og kulturmøder i 1700-tallet. Bogen er udgivet af Østfyns Museer/Nyborg Slot og er redigeret af Janus Møller Jensen og Carsten Selch Jensen.

Køb bogen her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Feriearkæologien er en stor succes
16. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der er dukket en lang række spændende fund op, og ikke mindre end 500 gæster har lagt vejen forbi den arkæologiske udgravning på Torvet. Derfor forlænges udgravningen nu til og med torsdag den 25. juli.

Lokum skaber nysgerrighed
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Biolog fra Nationalmuseet og DNA-forskere fra Københavns Universitet kommer til Nyborg for at tage prøver fra et 500 år gammelt latrin.

Milepæl markeres med film
9. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Første etape af restaureringen af Nyborg Slot er nu gennemført. Vi gør status med denne lille film.

Kulturministeren åbner årets Danehof
4. juli 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Den nyudnævnte kulturminister, Joy Mogensen, står for den officielle åbning af det årlige Danehof i Nyborg lørdag 6. juli 2019.