Masser af historie til Jul i den gamle Kongeby

29. november 2016 | Nyborg Slot og Borgmestergården

Historisk julemad, håndværk, nissedrillerier, eventyr og meget mere. Vi glæder os til to weekender med Jul i den gamle Kongeby!

Julelysene er tændt i den gamle Kongeby i Nyborg og forberedelserne til årets store julemarked i den gamle Kongeby er i fuld gang. De mange julelys kaster et gyldent skær over de livlige handelsgader og den historiske bymidte. Fra det store juletræ midt på Torvet spreder julestemningen sig ud i byen med lys og juletræer i byens juleskove og alleerne af juletræer i handelsgaderne. Så er det er for alvor Jul i den gamle Kongeby.

I weekenderne 2.-4 og 9.-11. december fortættes stemningen yderligere, når der er julemarked i den gamle Kongeby. På Torvet omkring juletræet er der handelsboder med masser af julegaveideer og godter, og fra de store serveringshuse breder der sig en duft af mad, gløgg og glühwein.

På Nyborg Slot er der julestue og muesumsbod i riddersalen, og du kan opleve den eventyrlige udstilling ’Den Anden Verden’, der udspringer af DRs julekalender med rekvisitter, kostumer og fortællinger. Borgmestergården byder som sædvanlig på et væld af boder og oplevelser. Dragtlauget holder julestue, der arbejdes ved det gamle komfur, når julegrisen fra Kongens Fadebur skal tilberedes, smede hamrer i gården, og der er masser af andre spændende oplevelser.

I de travle handelsgader er der gang i julehandlen, og drillenisserne fra Borgmestergården sniger sig lystigt rundt. Der er hestevognskørsel og ponytræk, og på biblioteket kan du møde Nisse Posse og lave isskulpturer. Der er Luciaoptog både på slottet, på Torvet og i kirken. Som noget helt nyt kan du møde Nyborgs nisser, der opfører små sjove slaptrick/falde på halen spil og skaber den helt rigtige julestemning.

Se program for aktiviteter på Nyborg Slot og Borgmestergården her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Vil du ro Valdemar Sejr til Danehof?
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Når Valdemar Sejr ankommer til Danehof i Nyborg d. 6. juli, er der plads til flere roere i hans langskibe.

Søren Kierkegaard i relevante rammer
20. maj 2019
Kommunikation og Samlinger

Gipsskulpturen af den verdenskendte filosof Søren Kierkegaard har fået nyt hjem på Søren Kierkegaard Forskningscentret i København.

Hilsen fra forrige århundredes håndværkere
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

I september 1921 blev en hilsen fra 10 nyborgensiske håndværkere gemt på Nyborg Slot. Nu efterlyser museet håndværkernes efterkommere.

Dronningen besøger slottet
16. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Protektoren for Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg, H. M. Dronningen, besøger Nyborg fredag den 31. maj og besigtiger restaureringen af Nyborg Slot og de arkæologiske udgravninger på Nyborg Torv.