Mød Østfyns Museer på Historiske Dage

08. april 2016 | Østfyns Museer

I weekenden 9.-10. april deltager Østfyns Museer på Historiske Dage i Øksnehallen i København. Her fortæller vi om museets tre fyrtårne, Nyborg Slot, Vikingemuseet i Ladby og Johannes Larsen Museet, og om alle de spændende ting, du kan opleve og få mere at vide om, hvis du besøger vores museer.

Historiske Dage
Historiske Dage er en ny festival/messe, der første gang blev afholdt i 2015, som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien. På historiske dage kan du blive inspireret af og møde stande fra de mange museer, arkiver, forlag, medier, foreninger mv., der arbejder med og præsenterer historien på en spændende og tidssvarende måde. Historiske Dage ønsker at tilbyde det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed.

Østfyns Museer formidler historien
Det er første gang, at Østfyns Museer deltager. Det er et interessant sted at formidle vores historie målrettet det historisk interesserede publikum også i Hovedstadsregionen, siger afdelingsleder ved Nyborg Slot, Janus Møller Jensen. Det er netop ikke en turistmesse, men en festival, der sætter spot på historien, og hvordan den er med til at forme os, skabe forandring og udvikling. Der er masser af spændende foredrag, debatter og årets historiske bog bliver kåret. Det er et oplagt sted at fortælle om alle de spændende ting, som vi formidler på Østfyns Museer.

Vi flækker nogle hjerneskaller igen
Ud over vores stand, hvor vi fortæller om de tre fyrtårne på museet, fortæller om de store spændende projekter og ikke mindst viser de nye tegninger fra CUBO arkitekterne, der skal stå for fornyelsen af Nyborg Slot, så optræder vi også på scenen, hvor vi formidler middelalderens kampkunst både med og uden rustning – og så flækker vi nogle hjerneskaller. Du kan også møde Johannes Larsen, høre om nybyggeriet af vikingeskibet i Ladby, og se et lille udvalg af nogle af alle vores mange bøger.

Mød os på Historiske Dage i Øksnehallen 9.-10. april.

Læs mere om Historiske Dage her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ulæste tegn fra fortiden
18. januar 2019
Nyborg Slot

Nyopdagede inskriptioner i murværket på Nyborg Slot tyder på at en kongelig fangekælder fra middelalderen er fundet.

Kultur på hjernen
8. januar 2019
Østfyns Museer

Østfyns Museer er klar til at give demensramte gode oplevelser.

Kongefløjens bjælker bevares
21. december 2018
Nyborg Slot og kulturarv

En model af, hvordan man udskifter ødelagte ender på bjælkerne, så de fortsat kan bære lofter og gulve, kan nu ses i formidlingspavillonen.

Hold hjernen og kroppen frisk
21. december 2018
Nyborg Slot

Samspillet mellem historie og natur fremmer fysisk og mental sundhed.