Byens Børnehaver maler Byens Bedste Birkenisser

13. november 2017 | Borgmestergården

Så skal vi snart holde Jul i den gamle Kongeby igen. Og traditionen tro inviterer vi byens børnehaver til at være med til at male byens bedste birkenisser på Borgmestergården.

Forberedelserne til Jul i den gamle Kongeby har været i fuld gang længe, for der sker en hel masse i Nyborg fra julelysene tændes den 24. november og helt frem til jul. Også på Borgmestergården får vi som altid rygende travlt op til jul.

Forhistorien, om hvorfor vi holder Jul i den gamle Kongeby, skal naturligvis fortælles. Museumsnissen Mads har inviteret alle børn fra Nyborgs børnehaver til at være med til at skabe julestemning både på museet og i byen. Vi får derfor besøg af en masse børnehaver, der kommer forbi for at male de smukkeste, fineste, sjoveste og skøreste birkenisser. Birkenisserne skal bo hele julemåneden hos Nisse Posse på Nyborg Bibliotek og hos Mads Nisse på Borgmestergården.

Nissejagt og historiefortælling 

Projektet ”Hjælp Mads Nisse” er blevet en fast tradition i samarbejdet mellem børnehaver og museum. Børnene maler birkenisser og er med på en nissejagt på museet, hvor vi ser, om vi kan finde spor efter Mads Nisse, og hører de gode, gammeldags historier om nisser og gårdboer. Og selvfølgelig om nissekongen fra Kværndrup. For lige som menneskenes konge fejrede jul i den gamle kongeby Nyborg, så holdt nissekongen naturligvis også julefest på Østfyn, hvor de gamle folkesagn fortæller, han boede.

Historieformidling i børne- og nissehøjde

"Hjælp Mads Nisse" et vigtigt formidlingsprojekt, der udover at fortælle historien også skal skabe gode oplevelser på museet for de mindste. Gennem fortællingen om nissekongen og julen i middelalderen og renæssancen, introduceres ungerne til byens historie, der ligger bag Jul i den gamle Kongeby, og samtidigt et vigtigt kapitel af verdensarvsfortællingen i Nyborg i børne- og nissehøjde.

For mere information kontakt:

Juleinspektørerne Emil Kvist og Lasse Grandal på 24 29 87 48 / emkm@ostfynsmuseer.dk

Afdelingsleder på Nyborg Slot og Borgmestergården Janus Møller Jensen på 23 96 20 76 / jmj@ostfynsmuseer.dk

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Dronningen begavet med unikt minde fra Nyborg Slot
31. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Af en lille rest af bjælkerne fra slottets riddersal har kunstneren Lars Abrahamsen skabt et salt- og pebersæt til dronningen.

Museumsforeningen søger frivillige til Danehof
27. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Museumsforening er hvert år med til Danehof med en bod med historiske quizzer og andet godt. Meld dig som frivillig bodpasser.

Nyborg Slot genåbner i 2023
27. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slot gennemgår i øjeblikket en omfattende restaurering og udbygning. I 2023 genåbner slottet som en genskabt ringborg med nye muligheder.

Kulturarvsmasterplan præsenteret på Kulturnatten
24. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Ny kulturarvsmasterplanen udpeger konkrete indsatsområder og målsætninger, som kan evalueres og vurderes i forhold til dels de centrale kulturarvsværdier og i forhold til byens liv og rum.