Byrådets pligter og goder

17. november 2017 | Borgmestergården

Mads Lerche

176 årlige møder og månedlige vinsmagninger. I renæssancen blev Nyborgs rådmænd fritaget for skat og havde den søde pligt månedligt at inspicere byens vinkældre. 

I disse dag op til kommunalvalgene diskuteres niveauet af de pligter og goder, der er forbundet med posterne i byrådet, intenst. Skummer borgmestrene i Danmark fløden i form af løn fra afledte bestyrelsesposter? Og får embedsværket for meget magt, fordi de kommunale opgaver er så komplekse, at byrådspolitikerne må forlade sig på embedsmændenes vurderinger? 

Også i renæssancen, hvor der i Nyborg typisk var to borgmestre samt 4-5 rådmænd, var hvervene forbundet med såvel pligter som goder.

Kravene stiger til byrådet

Det var byrådet, der skulle holde opsyn med byens indtægter og udgifter, stå for skatteinddrivelsen på både kongens og byens vegne, holde god orden og politi, samt fungere som kirkeværger. Derudover stod de for byens fattigvæsen, var dømmende magt i bl.a. skiftesager, samt havde ansvar for vandforsyning, veje, bymarker og foranstaltninger mod ildebrand.

Kravet til byrådet steg voldsomt i løbet af 1600-tallet. Mens der var op til 43 møder årligt i 1633, var der ikke færre end 176 møder i 1676. For de rådmænd, der havde deres indtjening som købmænd, kunne de mange møder være problematisk, eftersom de på grund af mødepligt i byrådet ikke kunne rejse ud af byen i længere tid. 

Selvom byrådet også dengang havde embedsmænd ansat til at udføre en del af opgaverne, kunne især borgmesterhvervet medføre en alvorlig belastning både personligt og økonomisk. Borgmestrene var som udgangspunkt valgt for livstid, og ved deres død fandt byrådet nye i egne rækker. Man har eksempler på rådmænd, der værger sig mod at blive udpeget som borgmester, på grund af de mange økonomiske og personlige belastninger, der var forbundet med opgaven.

Brugsret til kongens jorder og fritagelse for skat

I byrådet sad Nyborgs storkøbmænd, håndværksmestre, apotekere o.l., med andre ord, byens bedre borgerskab, som selv valgte, hvem der kunne sidde i byrådet. Det vigtigste gode som byrådsmedlem har nok været, at få indflydelse og kontrol med handlen i byen. I rådstuen opbevaredes f.eks. ”autoriserede” mål og vægt, så rådmændene kunne afgøre stridsspørgsmål ved hjælp af disse. 

I 1605 fik byens to borgmestre, Mads Lerche og Peder Skriver, tildelt brugsret til to af kronens jorder uden for Nyborg, Kabbelet og Birkhoved, uden at skulle betale leje eller andet for denne ret. Det var en del af betalingen for den ”besværing, de have med deres bestilling”, som der står i kancelliets brevbog.

Som indtægtskilder i øvrigt for rådmænd og borgmestre var retten til at drive vinkælder og til at udskænke vin og øl, borgerskabspenge, seglpenge, fritagelse for byskat, en vis andel af korntiendet samt ret til at udnytte et vist antal træer i byens skove til brænde.

Månedlig inspektion af byens vinkældre

En af renæssancens lukrative handelsvarer var vin. For selvom vin kun var for de rigeste, blev der drukket rigtig meget af det, og også dengang var der brug for at holde øje med pris og kvalitet. Derfor var byrådet forpligtet til månedlige inspektioner af byens vinkældre, hvor de skulle smage på varerne og fastsætte priserne. På papiret en pligt, men mon ikke det har været en af de mere kærkomne?

Mads Lerche - en af renæssancens store borgmestre

Mads Lerche var borgmester i Nyborg fra 1600-1609 (se billede foroven). I 1601 byggede han det hus vi i dag kalder Borgmestergården. Mads Lerche var desuden kongelig toldopsynsmand, kirkeværge og købmand, og han har dermed været en af Nyborgs vigtigste, rigeste og mest magtfulde borgere. Billedet hænger i dag på Borgmestergården.

Se udstillingen om Lerche-familien, der satte sit præg på Nyborg i renæssancen som storkøbmænd og borgmestre, når Borgmestergården er åben fra 24. november til 22. december. Læs mere her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ny bog om Nyborg fæstning
12. december 2019

Propaganda præget i sølv
6. december 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der var ingen smalle steder, da Danmarks første enevældskonge skulle markere sin nyvundne magt. XRF-scanner afslører ødsel brug af sølv.

Dannebrog vajer på årets julekugle
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kan i 2019 fejre 800-året for Dannebrog. Derfor er det Dannebrog, der pryder årets julekugle.

Dengang vi bowlede med ko-knogler
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Børn i fortidens Nyborg har blandt andet fordrevet deres fritid med ”kodespil”. Et keglespil, hvor både kegler og kastebold var fremstillet af knogler.