Gammelt legetøj fortæller Historier om Danmark

26. september 2017 | Nyborg Slot

Østfyns Museer og Nyborg Bibliotek samarbejder om at fortælle børnenes Danmarkshistorie i ny udstilling på biblioteket.

Lørdag den 23. september tog DR hul på anden halvdel af ”Historien om Danmark”. I den forbindelse har Nyborg Bibliotek nu åbnet flere mindre udstillinger om Danmark fra Renæssancen til i dag. Dem vil vi hos Østfyns Museer gerne bidrage til, og vi har derfor været i gemmerne og fundet genstande, der fortæller historier om Danmark.

Hvad mon danske børn legede med i gamle dage?

En af bibliotekets udstillinger rummer fortællinger fra børnenes verden de sidste 500 år med fokus på deres leg og legetøj. Som en del af denne udstilling, har vi hos Østfyns Museer fundet gammelt legetøj frem, der en gang var kære ejendele for danske børn. Legetøjet fortæller blandt andet om, hvordan børnenes leg afspejlede de voksnes verden.

Det gamle legetøj og resten af udstillingen kan ses i børnenes afdeling på biblioteket i Nyborg sammen med en samling af spændende bøger om tiden fra Renæssancen til i dag. Bibliotekets andre udstillinger handler om Reformationen og Anden Verdenskrig. Udstillingerne kan ses til og med uge 43.

Historier om Danmark

Udstillingerne på biblioteket er en del af projektet Historier om Danmark, der har til formål at give danskerne en bedre forståelse for vores fælles historie. Projektet er et samarbejde mellem Danmarks Radio, Nationalmuseet og landets andre museer, bibliotekerne og Slots- og Kulturstyrelsen med støtte fra Nordea Fonden.

Hver uge fortæller vi hos Østfyns Museer selv nogle af de Historier om Danmark, der fandt sted lige rundt om hjørnet her på Østfyn. Læs mere og følg med hver uge her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Intet går til spilde
22. marts 2019
Nyborg Slot

Kuglepenne og vinpropper med historie og sjæl

Det skjulte velfærdspotentiale
21. marts 2019
Nyborg Slot

Ny viden om volden ved Nørrevoldgade
22. februar 2019
Nyborg Slot

Middelalderens vold om Nyborg ligger tre meter under jorden i Nørrevoldgade.

Borgmestergården starter sæsonen
22. februar 2019
Nyborg Slot

Borgmestergården skyder sæsonen i gang den 1. marts.