Kan du opføre dig ordentligt?

25. oktober 2017 | Borgmestergården

Borgmestergården var fuld af liv, lektioner og leg i efterårsferien.

Børnene var i fokus, da Jakob og Johanne Lerche tog besøgende med på opdagelse på Borgmestergården i efterårsferien. Med udgangspunkt i den ældste danske børnebog Børnespejlet fra 1568 kunne besøgende lære om og prøve kræfter med børnenes hverdag og børneopdragelsen i renæssancen.

Sid pænt! Husk din lektie! Tør næsen!

Børn og unge sjæle kunne hver dag lære, hvordan man hilser pænt, skriver flot med pen og blæk, sidder ordentligt ved bordet, beder bønner, og sågar hvordan man sover rigtigt! Fægtemesteren kom også forbi og gav lektioner.

Der var dog plads til andet end lektioner og strenge regler. Jakob og Johanne havde fundet legetøj frem, og uartige gæster kunne puste en papirkugle i nakken på latinlæreren. Der var også mulighed for at smage på renæssancens kogekunst og hilse på smeden og Nyborg Slots Dragtlaug, mens de lærte deres fag fra sig.

Historien blev vakt til live – ikke mindst takket være vores frivillige og ivrige besøgende. Vi glæder os til næste gang!

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Tanker om "det gode liv" på dagsordenen
18. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Temaet for Reformationsdag 2019 er "det gode liv". Mød forfattere, præster og andre i debat om det gode liv i dag og i fortiden.

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Fortiden på Dyrehave Mølle efterlyses
5. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Østfyns Museer og Realdania By og Byg efterlyser viden, fortællinger og billeder fra Dyrehave Mølle.