Slottets østlige hjørnetårne var firkantede

05. december 2017 | Nyborg Slot

Nyborg Slot var mere kantet og bombastisk end hidtil antaget. Nye udgravninger viser, at begge hjørnetårne i ringmurens facade mod byen var firkantede.

”Indtil for et år siden troede vi fejlagtigt, at alle slottets hjørnetårne var runde. Det viser sig nu at være forkert. Slottets østlige facade havde nemlig et langt mere kantet og bombastisk udtryk med to firkantede hjørnetårne i den mægtige ringmur”, fortæller afdelingsleder og arkæolog Claus Frederik Sørensen.

Allerede i efteråret 2016 fandt man resterne af et stort firkantet tårn i det nordvestlige hjørne af slottets oprindelige ringmur. I middelalderen var det borgens store fæstningstårn, men efter det brændte først i 1300-årene, blev det erstattet af det nuværende vagttårn. Nye udgravninger viser nu, at også slottets sydøstlige hjørnetårn var firkantet. Her har man nemlig fundet et stort, kraftigt fundament, der kan dateres helt tilbage til borgens oprindelse i starten af 1200-tallet. Fundamentet viser, at et stort firkantet tårn på 8x8 meter har beskyttet borgens sydøstlige hjørne.

Ideen om at slottet havde fire runde hjørnetårne var baseret på en række byplaner fra 1600-tallet, der indikerede dette. Men også i 1600-tallet har de vestlige hjørnetårnene sandsynligvis været firkantede. Det viser en tegning fra 1659. Ombord på et hollandsk skib under svenskekrigene tegnede en officer et billede af Nyborg set fra søsiden med blik ind til Nyborg Slot. På tegningen ses det sydøstlige hjørnetårn tydeligt med skarpe linjer, der markerer murhjørner og taghjørner.

Den nye viden om slottets facade mod torvet og byen stemmer godt overens med det udtryk, som den nye del af slottet vil få.

På billedet herunder ses det firkantede kampestensfundament, som netop er blevet udgravet som del af slotsprojektet. Fundamentet er opført samtidig med ringmuren og fra borgens ældste fase i starten af 1200-tallet.

Udgravning_sydøsttårn

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Velbesøgt kunsthåndværkermarked
5. december 2017
Østfyns Museer

Omkring 1800 mennesker fandt vej forbi kunsthåndværkermarkedet til Jul i den gamle Kongeby. Derfor har museet besluttet at gentage succesen i 2018.

Slottets østlige hjørnetårne var firkantede
5. december 2017
Nyborg Slot

Nyborg Slot var mere kantet og bombastisk end hidtil antaget. Nye udgravninger viser, at begge hjørnetårne i ringmurens facade mod byen var firkantede.

Julelysene tændes i den gamle Kongeby
20. november 2017
Borgmestergården

Fredag 24. november kl. 16.30 tændes det store juletræ på Torvet foran Rådhuset og al den øvrige smukke julebelysning i byen.

Christian 3. til hest i Nyborg
20. november 2017
Nyborg Slot

Christian 3. holdt som bekendt ofte jul i Nyborg. Julefesten blev sikkert holdt i den nye store riddersal, han byggede på Nyborg Slot. Samtidig udvidede han byen som et fyrstespejl og hovedstad for den nye protestantiske kongemagt i Danmark.