Kongeligt besøg på Nyborg Slot

28. november 2018 | Nyborg Slot

Tirsdag eftermiddag fik håndværkerne på Nyborg Slot usædvanligt besøg.

Hans Kongelige Højhed Prins Joachim var i eftermiddags forbi Nyborg Slott for at se på restaureringen af Kongefløjen.
Han blev bedt om at iføre sig de obligatoriske sikkerhedssko,, og var med rundt for at se, hvordan tømrerne er i gang med den bærende konstruktion i riddersalen, oghan fulgte også murerne, der netop nu lægger tag og restaurerer facaderne.

Det blev murer Kim Nyborg, der fik den lille ekstraopgave give prinsen en rundvisning. Kim Nyborg er udover murer, også uddannet arkæolog, og satte hele restaureringen i den rette historiske sammenhæng.

Gulvet i riddersalen er netop nu delvist brudt op, og det kræver opmærksomhed at bevæge sig rundt, men som prins Joachim sagde til Kim Nyborg: ”Der, hvor du tør gå, der går jeg også.”

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Fortiden på Dyrehave Mølle efterlyses
5. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Østfyns Museer og Realdania By og Byg efterlyser viden, fortællinger og billeder fra Dyrehave Mølle.

Find din favorit-ridder
27. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Lær de historiske riddere at kende, før du skal se dem dyste til Nordiske Kampdage.