Møgunger i renæssancens Nyborg

05. februar 2018 | Nyborg Slot

Barndommen i renæssancens Danmark var markant anderledes

I vinterferien 12. - 16. februar kl. 11 - 14.30 kan du på Borgmestergården gå på opdagelse i, hvordan det var at være barn i renæssancens Nyborg. Jakob og Johanne Lerche voksede op på Borgmestergården i begyndelsen af 1600-tallet, og dengang var synet på børn meget forskelligt fra den måde, vi ser på og opdrager børn i dag. Men selvom deres barndom ikke var som den vi kender, så gik de i skole, legede og lavede ballade.

Forældres syn på børn og opdragelsen heraf bar præg af kristendommens løftede pegefinger. Ifølge kirken måtte man fx ikke sørge over sine børn, hvis de blev offer for sygdom og derved afgik ved døden, og det blev i det hele taget forventet af alle i kongeriget Danmark, at man levede efter et kristent moralsk kompas. Guds straffende ris ville nemlig ramme hele landet, hvis ikke dets indbyggere levede efter kristne værdier. Hvis børnene ikke fik faderens ris, så ville Guds ris måske ramme dem alle senere. Også i skolen vankede der tørre tæsk med en stor kæp til de elever, der enten var uartige eller ikke var dygtige nok.

Der var stor forskel på, hvilken opvækst et barn fik. Det afhang af det samfundslag barnet blev født ind i. Jo finere og mere velhavende familie, jo bedre og længere skolegang fik man, og jo længere var den tid, man var barn i. Men for de fleste børn var barndommen barsk og kort. Fra en ung alder var der mange pligter, og når børnene var 6-8 år gamle, skulle de samle brænde, være hyrder, hente vand og udføre lignende opgaver alt efter barnets fysiske udvikling. Omkring 14-årsalderen udførte børnene det samme arbejde som de voksne.

Lerchefamilien var en del af Nyborgs borgerklasse og forholdsvis velhavende, hvorfor Jakob og Johanne Lerche formentlig har haft mere tid til at lege end de børn, der var født og opvokset i en bondefamilie.

Dyk ned i Jakob og Johannes liv på Borgmestergården og få mere at vide om deres barndom, hvordan de blev opdraget, hvilke unoder de fandt på – og hvordan de blev straffet, hvis de opførte sig forkert. Der vil i vinterferien være forskellige aktiviteter, hvor man bl.a. kan prøve at skrive med fjerpen eller at være en møgunge.

Se mere om vinterferiens aktiviteter hos Østfyns Museer her.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Følg Slotsprojektet fra formidlingspavillonen
25. september 2018
Nyborg Slot

I formidlingspavillonen kan du få viden og information om Slotsprojektet.

Bygningsarkæolog med speciale i Nyborg Slot
14. september 2018
Nyborg Slot

Erik Bjerre Fiskers bygningsarkæologiske registreringer vil i fremtiden være en central kilde til at forstå slottets historie.

Mursten fra garnisonsbygningerne får nyt liv
14. september 2018
Nyborg Slot

Fortidens forandringer skal forblive synlige
11. september 2018
Nyborg Slot

Murværket på Nyborg Slot bliver i øjeblikket nænsom restaureret.