Nordiske Kampdage del af ambitiøs kultursatsning

22. august 2018 | Nyborg Slot

Kulturfestivalen "Norden i Nyborg" sætter fokus på Nyborgs centrale rolle i middelalderens nordiske fællesskab. Heri er Nordiske Kampdage en hjørnesten.

"Byggestenene til et nordisk fællesskab blev lagt i Nyborg tilbage på Danehoffet i 1377. Her tog Margrete 1. det første skridt frem mod foreningen af de tre nordiske riger i Kalmarunionen. Det er på mange måder den direkte baggrund for det moderne rigsfællesskab. Vores fælles forståelse af at høre sammen med de andre Nordiske Lande og vores moderne nationale selvforståelse og identitet har sit udgangspunkt i begivenheder, der er foregået i Nyborg", fortæller afdelingsleder Janus Møller Jensen fra Nyborg Slot.

Bredt kulturelt perspektiv

Af samme grund har de årlige kampdage i Nyborg, hvor nutidige riddere samles for at træne historisk krigskunst, siden 2016 haft titlen "Nordiske Kampdage". Nu blive de en del af en ambitiøs satsning med et bredere kulturelt pespektiv.

Festivalen "Norden i Nyborg" er arrangeret i et samarbejde mellem kulturinstitutionerne i Nyborg og løber af stablen den 5.-9. september 2018. På festivalens to sidste dage kan man som del af Nordiske Kampdage opleve en række arrangementer, der levendegør den historiske oprindelse for det fælles Norden. Derudover har Kulturhuset Bastionen i løbet af hele festivalen sammensat et spændende program, der giver eksempler på det fælles nordiske i dag, og Kongens Fadebur byder på Nordisk Høstmarked på Torvet.

Vision om fælles nordisk forum

”Nyborg er en kulturby, og samtidig har vi med Nyborg Slot, vores lange historie og placering som danmarks riges hjerte, en stor plads i både den danske og den fælles nordiske historie, som er en vigtig del af hele vores verdensarvsfortælling", siger formand for Kultur- og Fritidsudvalget Erik Rosengaard (V). 

På sigt er ambitionen at skabe et tilbagevendende fælles nordisk forum a la Folkemødet, hvor der er rum til at vise optrædende fra de nordiske lande indenfor film, musik og scenekunst, men også plads til at tale om vores fælles fortid og debattere hvordan fællesskabet får de optimale betingelser i fremtiden.

”Planen er, at vi i år samler erfaringer, og derfra er ambitionen at gøre festivalen til et markant arrangement på linje med Folkemødet på Bornholm og kulturmødet på Mors,” uddyber formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget, Peter Mollerup (V).

Læs mere om Norden i Nyborg og find program her.

Se program for Nordiske Kampdage her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.

Hule træstammer gav nyborgenserne rent vand
30. oktober 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Fortidens vandforsyning til Nyborg er dukket op under Torvet.

Slagets Dag markeres
28. oktober 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kommer 360 grader rundt om Slaget ved Nyborg, når vi markerer 360-året for det afgørende slag med hele tre arrangementer.