Ny Natur- og kulturvejleder fundet

29. januar 2018 |

Ny Natur- og kulturvejleder fundet

Nyborg er rig på både natur og kulturhistorie. Det skal en ny natur- og kulturvejleder være med til at gøre ekstra opmærksom på i de kommende tre år. En bevilling fra Friluftsrådet betød sidste år, at en stilling kunne oprettes, og nu er den helt rigtige person til stillingen fundet.

Torsdag den 1. februar tiltræder Tue Skovgård Larsen stillingen som natur- og kulturvejleder. Han har tidligere stået i spidsen for formidlingen på Fjord & Bælt i Kerteminde, hvor han har mange års erfaring som formidler og projektleder.

Han er kendt for at brænde for sit fag og skabe en række spændende formidlingstiltag og arrangementer. Han har deltaget i Nyborg Kampdage som aktør adskillige gange, så han kender allerede godt til både den historie og det område, som han skal formidle gennem de foreløbigt kommende tre år.

”Jeg glæder mig til at tage fat på at formidle det utroligt spændende samspil mellem natur og kultur, som vi finder eksempelvis på Nyborg Vold. I det hele taget er det en spændende ny udfordring i en stilling, hvor min naturfaglige baggrund og kulturhistoriske interesser kan forenes til en helt ny måde at skulle formidle både natur- og kulturhistorien i Nyborg”, udtaler Tue Skovgård Larsen.

Stillingen er et vigtigt led i implementeringen af Nyborg Kommunes nye naturpolitik, men stillingen indlejres på Østfyns Museer. Natur- og kulturvejlederen skal udvikle og udbrede natur- og kulturformidlingstilbud både generelt og mere specifikt til børn og unge i kommunen. Især skal den bynære natur og kultur i Nyborg og sammenhængen mellem dem understreges. Et særligt område der også fremhæves, er udviklingen af natur- og kulturtilbud til flygtninge og nydanskere.

Der vil være et tæt samarbejde mellem museet, kommunen, ungdomsskolen og Refsvindinge Naturcenter med henblik på at nå de mange målsætninger i stillingen. Der er nedsat en overordnet styregruppe, der skal sikre, at de angivne mål i ansøgningen bliver opfyldt. Til gengæld er der meget brede rammer og stort råderum for Tue Larsen til at finde de måder, det skal gøres på, så hans virkelyst og kreative formidlingsevner kommer til deres ret.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kvinden på kaklen
7. februar 2018
Nyborg Slot

Det er måske ikke lige til at se det. Men hvis man kigger godt efter, gemmer der sig en kjole tilhørende en moderigtig kvinde fra 1500-tallet på et kakkelfragment fundet på Slotsholmen.

Møgunger i renæssancens Nyborg
5. februar 2018

Barndommen i renæssancens Danmark var markant anderledes

Ny Natur- og kulturvejleder fundet
29. januar 2018

Ny Natur- og kulturvejleder fundet

Foredragsrække om Slotsprojektet
25. januar 2018

Kom med til fire spændende foredrag om det igangværende slotsprojekt.