Reformationsbog roses af anmeldere

20. februar 2018 | Nyborg Slot

Erland Porsmoses bog om Reformationen og Nyborgs rolle heri høster anerkendelse hos anmeldere. Senest har den fået fem stjerner fra Kristeligt Dagblad.

"Bogen skal her anbefales endog meget varmt, fordi den er godt skrevet af en historiker, der formår at holde sin mening om Reformationen og dens eventuelle velsignelser ude fra den skarpe historiske analyse. Den er absolut læseværdig og en kærkommen øjenåbner til en anden scene for den danske reformation", skriver Carsten Bach-Nielsen i Kristeligt Dagblad.

En sådan anmeldelse vækker glæde på museet, da Carsten Bach-Nielsen er lektor i bl.a. kirkehistorie, ved Aarhus Universitet. Han er en anerkendt person inden for forskningen i reformationen.

Også Fyens Stiftstidende er glade for bogen og giver den 4 stjerner. Claus Chr. Koch skriver "Erland Porsmose giver os en grundig gennemgang af både de (stor) politiske strømninger, kirkestriden i et bredt nationalt og internationalt perspektiv - og en fortælling om Nyborg i almindelighed og Nyborg Slot i særdeleshed. (...) Kulturarven får for alvor en fremtrædende plads i byen ved Bæltet".

Med Konge af Luthers nåde har Erland Porsmose, direktør for Østfyns Museer, skrevet den tredje bog i serien Nyborg – Danmarks Riges Hjerte.
Bogen omhandler magtkampene om den kongelig trone i Danmark i 1500-tallet, og udspillede sig i området omkring Odense og Nyborg. Efter fredsslutningen i 1544 – hvor Christian 3. blev landets regerende konge – blev Nyborg central for den protestantiske revolution i Europa.

Læs mere om bogen her.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Nu kan du "gå til ridder" i Nyborg
15. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborgs kulturinstitutionerne opruster med ny digital platform og nye kulturelle tilbud til børn og unge.

Kaniner til kongen
13. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Det var Valdemar Sejr, der indførte kaninerne i Danmark. Nærmere stemt til bl.a. Sprogø. Temadag om kaniner på Borgmestergården.

Mere arkæologi på Torvet
12. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nye arkæologiske undersøgelser på den resterende del af Nyborg Torv.

Husdyr fortæller historie
7. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Husdyr og historie har vist sig at være en god cocktail på Borgmestergården, hvor antallet af gæster fordobles, når der er dyr i gården.