Teknologisk natur- og kulturvejledning

25. maj 2018 | Nyborg Slot

I samarbejde med Nyborg Gymnasium inddrager vores natur- og kulturvejleder micro:bits i formidlingen. Det giver nye muligheder, der var utænkelige, besværlige og dyre for bare få år siden.

Moderne teknik har fundet vej ind i alle aspekter af vores liv. For eksempel har BBC udviklet en programmérbar computer, der er så lille, at den kan være i en baglomme. Computeren hedder micro:bit og er på vej ind i de danske skoler og gymnasier. En micro:bit er utrolig nem at programmere og kan modtage og behandle inputs fra en lang række forskellige sensorer.

Også i formidlingen af naturen og historien kan den finde en plads. Natur- og kulturvejlederen i Nyborg har slået sig sammen med NG MakerSpace, som holder til på Nyborg Gymnasium, om at udvikle natur- og historie-undervisning, hvor brugen af micro:bit inddrages.

”Teknologien giver os muligheder for at lave ganske avancerede målinger på en helt simpel og billig måde. Muligheder, der var utænkelige, besværlige og dyre for bare få år siden. Det kunne være målinger af accelerationen på en blides kastestang eller bygge et computerstyret væksthus med automatisk vanding. Mulighederne er mange”, fortæller natur- og kulturvejleder Tue Skovgård Larsen.

På kulturnatten i Nyborg kan du komme med til NG MakerFestival ved biblioteket og høre mere om vores tanker og idéer, samt se og prøve nogle eksempler på, hvad en micro:bit kan. Også i forbindelse med formidling af naturen.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.

Hurra for de frivillige
17. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Mette Ladegaard Thøgersen hylder museets frivillige, selv om de i øjeblikket er blevet bedt om at blive hjemme.