Borgmestergården starter sæsonen

22. februar 2019 | Nyborg Slot

Borgmestergården udvider åbningstiderne og skyder sæsonen i gang allerede 1. marts. Desuden udvides åbningstiderne, så museet åbner allerede kl. 10 hele sæsonen igennem.

Der var travlt på Borgmestergården i vinterferien, hvor rigtig mange familier og institutioner var forbi for at deltage i aktiviteterne på museet. Og nu udvider Østfyns Museer åbningstiderne på den gamle købmandsgård i Slotsgade, som byens borgmester, Mads Lerche, byggede tilbage i 1600-tallet. I stedet for første at åbne til påske, skyder Borgmestergården nu sæsonen i gang allerede 1. marts, og starter åbningsdagen en time tidligere, nemlig allerede kl. 10.

I de seneste par år har både bygninger og udstillinger på Borgmestergården blevet fornyet. Bygningerne er blevet smukt restaurerede, så de nu fremstå flot, som en rig købmandsgård fra renæssancen, og udstillingerne er blevet fornyet med fokus på at skabe formidling og oplevelser, der både er rettet mod børn og voksne. Der er masser at røre ved, for på Borgmestergården skal historien læres at kende gennem alle sanser. Og så er der desuden masser af viden om livet i renæssancen at hente for såvel børn som voksne.

Borgmestergården har åbent alle dage, bortset fra mandage, til og med 31. oktober. I juni, juli og august udvides åbningstiderne til også at dække mandage. Uden for hovedsæsonen fra marts-oktober holder museet åbent i ugerne op til jul samt i vinterferien.

Kontakt afdelingsleder Mette Ladegaard Thøgersen for yderligere information: tlf. 29 71 07 67.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Vil du ro Valdemar Sejr til Danehof?
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Når Valdemar Sejr ankommer til Danehof i Nyborg d. 6. juli, er der plads til flere roere i hans langskibe.

Søren Kierkegaard i relevante rammer
20. maj 2019
Kommunikation og Samlinger

Gipsskulpturen af den verdenskendte filosof Søren Kierkegaard har fået nyt hjem på Søren Kierkegaard Forskningscentret i København.

Hilsen fra forrige århundredes håndværkere
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

I september 1921 blev en hilsen fra 10 nyborgensiske håndværkere gemt på Nyborg Slot. Nu efterlyser museet håndværkernes efterkommere.

Dronningen besøger slottet
16. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Protektoren for Nyborg Slot – Middelalderens Christiansborg, H. M. Dronningen, besøger Nyborg fredag den 31. maj og besigtiger restaureringen af Nyborg Slot og de arkæologiske udgravninger på Nyborg Torv.