Find din favorit-ridder

27. august 2019 | Nyborg Slot og Kulturarv

 Til Nordiske Kampdage kan du møde de riddere, som Dronning Margrete 1. samlede omkring sig, da hun skabte Kalmar-unionen. Lær ridderne at kende allerede nu, før du skal se dem dyste.

Kulturfestivalen Norden i Nyborg er en fejring af den nordiske kultur og det nordiske fællesskab. Et fællesskab, der blandt andet har fælles historie i det geografisk største rige i Europa: Kalmarunionen. Tre riger under en fælles krone.

Dronningens bedste mænd

Byggestenene imod et nordisk fællesskab blev lagt på Danehoffet her i Nyborg, sommeren 1377. Her fik Dronning Margrete den endelige opbakning til på vegne af hendes søn, den nyudnævnte Kong Oluf, at opretholde lov og orden i landet, og Danmark og Norge blev bundet sammen under fælles ledelse. Dermed var det første skridt taget på en vej, der skulle vise sig fyldt med udfordringer og personlige tab, men i 1397 blev Kalmarunionen en realitet. Sverige, Finland, Norge, Island, Danmark, Grønland, Færøerne, Orkneyøerne og Shetlandsøerne, alle samlet under en konge, den kun 15-årige Erik af Pommern og hans formynder Dronning Margrete den 1.

Vi forsøger med de Nordiske Kampdage at forbinde det lokale med det brede nordiske perspektiv. Dronningens bedste mænd, hendes riddere fra hele riget havde alle vigtige roller i oprettelsen af Kalmarunionen. Det er disse riddere, som samles til turnering i Nyborg for at vise hvem der er den bedste samt for at opretholde deres krigsevner til at kunne forsvare Dronningen og den nye samlede nordiske union.

Kend din ridder!

Så vælg jeres favorit blandt de mange adelsmænd og se om det er hans mænd, der løber af med sejren og Dronningens gunst, når de nu tørner sammen på slagmarken med våben, skjolde, pile og kanoner!

Berneke Skinkel

Berneke Skinkel

Han var Høvedsmand over flere områder i det Nordvestfynske blandt andet Hindsgavl, Ivernæs (nu Wedellsborg, Ejby), Enggaard (nu Gyldensteen, Bogense), Jersøre og Frøbjerg m.fl. Det nævnes, at han i 1382 var Fuldmægtig for Dronning Margrete og i 1395 forlover for den unge kong Erik. I 1397 deltog han ved kongevalget i Kalmar, og var derfor en del af den adelstand, der støttede Dronning Margrete i hendes vision om en fælles nordisk union.

 

  

 

Anders Jakobsen Lunge, Piratjægeren

Anders Jakobsen Lunge

Han var lensherre på primært Sjællandske og Skånske godser, men han besad også titlen som lensherre på Tranekær og var kendt som ”en fremragende mand.”

Han blev først udnævnt til ridder i 1390, men allerede i 1396-97 blev den indflydelsesrige Lunge udnævnt til Høvedsmand (lensmand) over Kalmar, hvor den nordiske sammenslutning skulle oprettes under Kong Erik og Dronning Margrete. Fra Kalmar stod denne storslåede ridder i spidsen for en del af byens borgere i en brav kamp imod de berygtede sørøvere – Fetaliebrødrene – der forsøgte at støtte det belejrede Stockholm efter Kong Albrechts tilfangetagelse. På trods af, at han mistede et af sine fartøjer til preusserne på hjemturen, så havde kampen medbragt held og været en succes.

Han indgik i Dronningens Rigsråd og modtog i 1412 Rigshofmesterstillingen af Dronning Margrete 1., den højeste verdslige stilling i det danske rige.

Udover hans vigtige politiske indflydelse, havde han i løbet af årene opbygget en vældig rigdom – en rigdom storridderen selv vurderede ud fra sit jordegods i 1424 til at være på 4000 gylden, hvilket var et stort beløb på Lunges tid.

Ved sin død i 1429 var han barnløs og da broderen kun havde døtre, mistede slægten hurtigt den herskende stilling som den i kort tid havde indtaget i den danske adel.

Stig Aagesen Thott

Stig Thott

Stig Aagesen Thott var Høvedsmand i Falsterbo og Skanør i Skåne. Han satte sit segl på et utrolig vigtigt dokument, der har haft en vigtig betydning for Danmarkshistorien. Dokumentet beseglede ikke blot kongevalget i Kalmar, men også oprettelsen af Kalmarunionen!
Han beseglede efterfølgende flere vigtige dokumenter, blandt andet forliget med hærmesteren i 1398 og kong Eriks stadfæstelse af dronning Margretes testamente i 1401.

 

 

Jens Eskilsen Falk

Jens Falk

Herre til Vallø Slot, samt Egebjerg og Lestrup på Sjælland, som han overgav til dronning Margrete. Jens Eskilsen Falk beseglede i 1395 sammen med Eskild Falk forliget i Lindholm, forbundet med hærmesteren Conrad ved Jungingen 1398 i København og i 1401 beseglede han Kong Eriks stadfæstelse på dronning Margretes testamente.
Hr. Falk var en vigtig skikkelse i den sjællandske adel.

 

 

Abraham Brodersen Baad, Den Stærke Okse 

Abraham Brodersen Baad

Dansk adelig og rigsråd. Baad tilhørte den ikke særlig fremtrædende adelsslægt Baad fra Halland og de dansk-svenske grænselandskaber, men opnåede vigtige poster i kraft af personlig dygtighed især på det militære område. Desuden var han i besiddelse af en styrke på det kapitale område, der var en medvirkende årsag til, at han fik en position i samfundets top. Han medvirkede ved Kalmarunionens gennemførelse og befæstelse, blandt andet ved belejringen af Stockholm i 1393 som medanfører og ved belejringen af Visby i 1398.

Han skaffede sig i sin levetid en række af vigtige lensposter takket være bl.a. pengelån til dronning Margrete, samt ved giftermål og køb at erhverve store godsbesiddelser i grænselandskaberne.

I sommeren 1410 fulgte den viljestærke Baad, Kong Erik 7. af Pommern på et krigstogt til Als, hvor han 27. august skulle blive halshugget uden for Sønderborg efter et brud på landefreden, hvad der senere skulle vise sig at være kommet af en voldtægtsanklage. Men samtidige rygter beskriver den egentlige grund til anklagen som at være fordi, at han ”havde flere svende end Kongen selv”.

Hans gods blev inddraget og først givet tilbage af Erik af Pommern til arvingerne efter dronning Margretes død.

Han var en rig og mægtig mand, der stod i stor gunst hos Dronning Margrethe, som endda stiftede en sjælemesse for ham efter hans død! I modsætning til Dronning Margrete, beretter svenske kilder om, at man i Sverige modtog nyheden om Baads halshugning med glæde. Denne glæde varede indtil man begyndte at anse Erik af Pommern som en undertrykker, hvorefter den mægtige Baad blev opfattet som en svensk martyr for voldskongedømmet.

Stig Pedersen Krognos 

Stig Pedersen Krognos

Krognos beseglede i 1387 Dronning Margretes hyldning mens han endnu var væbner!
I 1390 blev han slået til ridder og beseglede i 1391 med Anders Pedersen (Panter), der kalder ham sin "Gener".

Han nævnes 1395 i forliget på Lindholm og 1398 i forbundet med hærmesteren som rigsrådsmedlem!

Han beseglede 1397 til vitterlighed med sin moders søsterdatter Ingeborg Nielsdatter Galen. Han købte 1401 Bollerup Hovedgaard af Jep Axelsen Thott, beseglede 1411 forliget i Kolding. Denne storslåede ridder levede indtil 1412, hvorefter han blev begravet i Lunde Domkirke under en gravsten, der fortæller følgende: Krognos-Løvenbalk, Krognos-Godov og Krognos-Thott, hvilket viser, at den ærværdige ridder var blandt de mægtigste mænd i Norden.

Jens Andersen Brock 

Jens Andersen Brock

Hr. Brock skrives til Essendrup (GI. Estrup på Norddjurs) men ejede også andre gårde, bl.a. Vemmetofte (Faxe). Han nævnes som lensmand på Bygholm (Horsens) 1369–70, på Kalø 1379, og på Tranekær (Langeland) i 1394.

Han tilhørte i Valdemar Atterdags sidste tid til rigsrådets ældste medlemmer og fører endog i 1374 titel af rigets drost (Kongens øverste mand og evt. stedfortræder). Dette embede blev dog både før og siden varetaget af Henning Podebusk.

Også under dronning Margrete nævnes han ofte; nogen selvstændig politisk rolle i Margretes Kalmarunion vides han dog aldrig at have spillet.

I 1404 blev hans søn Jens Jensen af Clausholm dræbt af hr. Jens Nielsen Løvenbalk af Avnsbjerg, der imidlertid nødtes til at sone drabet ved indstiftelse af messer for den døde og ydmygt knæfald for hans slægt.

Selv skænkede Brock i 1406 gods til oprettelse af et Skt. Katrine kapel i Roskilde domkirke, hvilket dog aldrig blev bygget. I stedet anvendtes kapitalen til stiftelse af et alter i det af biskop Peder Jensen Lodehat netop indrettede Skt. Sigfreds kapel, hvortil det forbedrede kannikepræbende Rota (en særlig kirkelig indtægt tilfaldende højtstående gejstlige) blev fast knyttet. Slægten Brock skulle derefter altid have præsentationsretten af disse indtægter – en ret der blev bevaret længe efter reformationen.

I 1408 døde Brock som en ældre herre.

Peder Nielsen Gyldenstierne

Peder Nielsen Gyldenstierne

Født senest 1389 og levede endnu i 1409, men med sikkerhed død før 1412. Hr. Peder var rigsråd og lensmand.

Gyldernstierne var sønnesøn af kong Valdemar Atterdags marsk hr. Niels Eriksen Gyldenstierne til Ågård, og det er fra Peder Nielsen og hans to brødre Knud Nielsen Gyldenstierne til Restrup og hr. Erik Nielsen Gyldenstierne til Tim slægtens tre hovedlinjer nedstammer. Dog uddøde Hr. Peder Nielsens danske slægtslinje desværre allerede i 1503 med sønnesønnen, rigsråd Mouritz Nielsen Gyldenstierne.

Hr. Peder Nielsens søn af første ægteskab, Gert Pedersen (død 1453), blev biskop af Børglum. Af sønnerne i andet ægteskab kom Anders Pedersen formentlig til England med gesandtskaberne i forbindelse med Erik af Pommerns og hans søster Catharinas ægteskabsplaner, hvorefter han gik i engelsk tjeneste og blev stamfar til slægten Haggard of Bradenham.

Hr. Peder Nielsen startede utvivlsomt sin løbebane som driftig godsejer i 1370'erne, men da hans arkiv desværre er gået tabt, er vort kendskab til hans godstransaktioner begrænset til nogle få oplysninger, især knyttede til handeler som senere blev omfattet af dronning Margretes godsreduktioner. I det offentlige liv må Gyldenstierne senest være trådt frem 1387, men da vi ikke kender Margretes jyske hyldningsbrev, træffes Gyldenstierne først i 1389 som medbesegler af Børglum klosters revers i anledning af dronningens første store gave til religiøse formål. Endnu i maj 1396 var Gyldenstierne væbner, men den mægtige Gyldenstierne opnåede sammen med mange andre ridderværdigheden ved Erik af Pommerns kroning i Kalmar trinitatis søndag i 1397. Samtidig opnåede han at blive medlem af rigsrådet!

Kroningsbrevet er udstedt af 67 personer fra de tre nordiske riger – 17 gejstlige og 50 verdslige – alle anført i rangfølge. Gyldenstierne er nr. 25 af de verdslige herrer. Interessant er det, at han er blandt de 17 udstedere af det omstridte unionsbrev og skal have beseglet det sammen med ærkebiskoppen af Lund og bispen af Roskilde.

I årene efter Kalmarunionen ses den indflydelsesrige Gyldenstierne som deltager i en række politiske beslutninger, bl.a. forliget med den tyske ordens højmester i 1398 og som garant for fredsslutningen mellem de nordiske riger og Albrecht af Mecklenburg i 1405.

Senest i 1404 blev Gyldenstierne høvedsmand på Riberhus forbundet med andre offentlige hverv som skatteopkrævningen af en række jyske byer. Dette er muligvis baggrunden for, at han i en sekundær kilde betegnes som høvedsmand i Nørrejylland 1401 og oftest betegnes han "til Ågård".

Som lensmand på Riberhus måtte Gyldenstierne opholde sig i betydelig geografisk afstand fra sine private godsinteresser, hvilket dog ikke forhindrede ham i fortsatte handler. Flere mislykkedes takket være dronning Margretes ihærdighed for at generhverve mistet krongods. Gyldenstierne og hans bror måtte først afgive deres – formentlig arvede – rettigheder i Lundholm i Vendsyssel ved et brev udstedt på Ågård 14.6.1401. En uge senere nødsages Gyldenstierne til på retterting i Viborg at afhænde de andele i det stærkt kriseramte Brøndum gods, Slet hrd., som han nogle år forinden havde købt af ridderen Jens Lykke. Bedre gik det ikke da G. i 1404 bortmageskiftede Stokkebrogård i N.Djurs hrd. til gengæld for halvdelen af det gammel. Hvidegods Tordrup (nu Frisenvold), Galten hrd. Det var nemlig allerede 1374-75 solgt til Valdemar Atterdag, men beholdt af sælgeren hvis arvinger frit og frejdigt forsøgte en ny handel, men kort efter slog dronning Margrete til, og handelen måtte gå tilbage. Endelig måtte Gyldenstierne og andre medlemmer af slægten i 1406 opgive deres rettigheder i Åstrup i Vendsyssel som var tilfaldet kronen i 1350'erne som forbrudt gods.

Jens Due 

Jens Due

Jens Due (også kendt som Jens Bondesøn Due til Torsø. Due døde o. 1419, og var dansk rigshofmester.

Han ejede bl.a. Torp i Thy og Fuglsang på Lolland. Den sidstnævnte gård fik han ved sit ægteskab med sin første hustru, Sidsel Andersdatter Mule.

Han var i 1377-78 blandt de medlemmer af den danske adel, som støttede hertug Albrechts krav på den danske trone efter Valdemar Atterdags død; siden sluttede han sig dog til dronning Margrete og blev en af hendes betroede.

I 1396 var han høvedsmand på Helsingborg, og det følgende år blev han ved kroningen af kong Erik i Kalmar slået til ridder!

I 1400-09 og igen i 1414-16 var han rigshofmester.

Han var i 1417 en af voldgiftsmændene i striden mellem kongen og biskop Jens Andersen Lodehat i Roskilde om retten til København og i 1418 deltog han i forhandlinger med holstenerne. Han nævnes sidste gang i live i 1419.

Han fik børnene Bonde, Lasse og Mette. Efter sin første hustrus død har han muligvis giftet sig med en Anne Jensdatter.

Henning Podebusk

Henning Podebusk

Den udødelige, Henning Podebusk (født på Rügen – mellem 26. august 1387 og 4. oktober 1388) var en dansk drost (øverste embedsmand/stedfortræder).

Kom i 1350 i tjeneste hos Valdemar 4. Atterdag, som han tjente loyalt, til denne måtte drage i landflygtighed i 1368. Allerede 1353 spillede han en hovedrolle i forhandlinger med de tyske hertuger. Som drost stod han i spidsen for rigsrådet, da det i kongens fravær 24. maj 1370 måtte indgå den ydmygende fredsaftale i Stralsund.

Henning Podebusk stod stadig i spidsen, da rigsrådet kortvarigt overtog magten ved kongens død 24. oktober 1375. Der var ingen direkte arvinger, og de to nærmeste aspiranter var begge mindreårige. Rigsrådet valgte den blot 5-årige Oluf, søn af Valdemar Atterdags 22-årige datter Margrete og Norges kong Håkon.

Margrete blev formynder for barnekongen, og Henning Podebusk har formentlig været ligeså loyal over for hende som over for faderen, og hun belønnede ham ved at give ham Holbæk Slot i len.

Han var gift med Gisela og fik med hende sønnen Hans Podebusk. Han er begravet i Sorø klosterkirke. 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.

Vandrør i voldgrav
14. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid.

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.