Mere arkæologi på Torvet

12. august 2019 | Nyborg Slot og Kulturarv

Udgravninger - Torvet set fra oven

Nye arkæologiske undersøgelser på den resterende del af Nyborg Torv.

På mandag d. 12. august begynder anden fase af de arkæologiske undersøgelser på Torvet. I uge 33 tages den nuværende belægning op – og fra mandag i uge 34 rykker arkæologerne ind.

Undersøgelserne foretages forud for det anlægsarbejde, der 2019-20 skal omdanne Torvet til et smukt nyt byrum inspireret af den oprindelige turneringsplads, Christian 3. etablerede midt i 1500-tallet.

I de forløbne undersøgelser henover sommeren (fase 1) har arkæologerne gjort mange spændende fund bl.a. dele af den oprindelige granitbelægning og kældre og kakler fra de adelsgårde, der tidligere lå på Torvet.

Senest har en gruppe af frivillige arkæologer foretaget detailstudier og gjort masser af fine fund.

De arkæologiske undersøgelser hjælper os med at blive klogere på Nyborgs historie, men resultaterne vil også indgå i det nye torveprojektet. Bl.a. er det planen, at de fundne gamle brosten skal genbruges i Torvet nye belægning.

De arkæologiske udgravninger skal også gøre det muligt at tage hensyn til eventuelle fortidsminder i forbindelse med anlægsarbejdet og dermed sikre, at projektet ikke forsinkes af uforudsete fund eller fortidsminder.

Torvet lukkes for parkering fra mandag d. 12. august.

Kørsel på Torvet tillades fortsat i dets sydlige ende, i Slotsgade og på broen over Møllegraven.

Overordnede tidsplan for arkæologi og anlægsarbejde

  • Maj - juni og august - september 2019: Arkæologiske udgravninger, deponering af sten samt bortskaffelse af materiale og inventar.
  • Medio maj til september 2019: Prækvalifikation, udbud og kontrahering af entreprisearbejder.
  • Oktober 2019 - oktober 2020: Mobilisering og udførelse.
  • Anlægsetape 1: Okt. 2019 – aug. 2020 Hovedparten af Torvet.
  • Anlægsetape 2: Aug. 2020 – okt. 2020 Slotsgades del af Torvet samt vejen mod syd langs facaderne.
  • November 2020: Mangelafhjælpning og ibrugtagning.
Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.

Hurra for de frivillige
17. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Mette Ladegaard Thøgersen hylder museets frivillige, selv om de i øjeblikket er blevet bedt om at blive hjemme.