Museumsforeningen søger frivillige til Danehof

27. maj 2019 | Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Museumsforening er hvert år med til Danehof med en bod med historiske quizzer og andet godt. Meld dig som frivillig bodpasser.

Formålet med boden er at give information om museumsforeningen samt at hverve nye medlemmer til foreningen. For at ”lokke” folk til vores bod afvikles der begge dage to quizzer, som går ud på at gætte hvad en historisk genstand, som vi låner af museet, har været brugt til. Ligesom ved det årlige julemarked skal vi også i år sælge de nye øl, Valdemar Sejr øl, Dannebrog øl samt en Dronning Margrethe den 1. øl, som Ørbæk Bryggeri har fremstillet i et samarbejde med Østfyns Museer.

Der var rigtig mange af Nyborg Museumsforenings medlemmer, der meldte sig til at tage vagter i museumsforeningens bod til julemarkedet. Dermed var det muligt at bemande boden i de fleste perioder med tre personer. Nu har Nyborg Museumsforening igen brug for medlemmernes hjælp.

Der vil blive tale om vagter på mellem 2 og 3 timer de to dage, Danehof 2019 finder sted. Der vil hele tiden være et bestyrelsesmedlem til stede i boden.

Tid: Lørdag 6. juli kl. 10-17 og søndag den 7. juli kl. 10-16

Sted: Museumsforeningens bod i Slotsgade

Tilmelding: Tilmelding til kasserer Peter Engel på mail: peter.engel@skolekom.dk eller tlf. 40 31 63 56 med oplysning om, hvornår og hvor længe I kan deltage.

Læs om flere muligheder for frivillige opgaver til Danehof 2019 her.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.

Endnu et latrin er dukket op under Torvet
10. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

I forbindelse med en ny etape af de arkæologiske udgravninger på Torvet i Nyborg er der dukket et endnu et latrin op.