Propaganda præget i sølv

06. december 2019 | Nyborg Slot og Kulturarv

Der var ingen smalle steder, da Danmarks første enevældskonge skulle markere sin nyvundne magt. XRF-scanner afslører ødsel brug af sølv.

Udstillingen "Magtens Grundstof" på Toldboden i Kerteminde præsenterer et nyt redskab i arbejdet med kulturarven. Nemlig en såkald XRF-scanner, der helt ned på atom-niveau kan måle, hvad en genstand består af. Det giver nye muligheder for bedre konservering af genstandende og for at få ny viden om fortiden.

På udstillingen i Toldboden kan man blandt andet se eksempler på, at flotte, gyldne medaljer fra DDR langt fra kan leve op til deres ydre, når man analyserer, hvilke metaller de består af. Ikke guld i hvert fald.

Medaljer var propaganda

En analyse af en kongelig medalje udstedt i kølvandet på Slaget ved Nyborg i 1659 giver et andet resultat. Her viser det sig, at medaljens sølv er stort set rent. XRF-scanneren kan fortælle os, at medaljen består af hele 99 % sølv, hvilket er udsædvanligt højt. Sterling sølv, der er sølv af meget høj kvalitet, er f.eks. kun 92,5 % rent sølv.

"Vi har vist af medaljen var lavet af sølv, men aldrig hvor rent det var. Med den nye analyse, bevidner det hvor mange resurser kongen lagde i disse medaljer. Disse var ikke for hvem som helst. Disse var kun til de mest fornemme i samfundet. Samtidig er analysen også med til at usandsynliggøre, at der skulle være tale om en forfalskning, da en falskmøntner næppe ville bruge den mængde sølv til en forfalskning", fortæller museumsinspektør Nicolai Knudsen fra Nyborg Slot og Kulturarv.

Tog æren for sejren ved Nyborg

Slaget ved Nyborg 1659 var et kæmpe skridt for Frederik 3.'s vej mod enevældet. Ved at besejre svenskerne havde han vist sit mod og værd som regent. 

Lynhurtigt efter slaget gik kongens store propagandamaskine i gang. I mange former og udtryk blev der fabrikeret kunst, hvorpå et narrativ om, hvordan kongen havde besejret svenskerne, fremgik. Dette blev brugt til at legitimere kongens magt og langsomt tage fokus fra adlen, som forsøgte at modsætte sig indførelsen af enevældet i dets spæde år.

Frederik 3. og Slaget ved Nyborg

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ovenstående maleri, der kan opleves på Rosenborg, viser kong Frederik 3., der modtager Guds lys, mens slaget om Nyborg udspiller sig i baggrunden. Men kongen var slet ikke i Nyborg under slaget! 

Kongen fik tillige fabrikeret en del mønter og medaljer, der med forskellige motiver fortalte hans historie. Flere af disse genstande har Østfyns Museer i sin samling. Den mest dyrebare af disse medaljer er en stor sølvmedalje. Det er den, som nu er blevet analyseret til at bestå af imponerende 99 % sølv.

Propaganda præget i sølv

Sølvmedalje - for- og bagside

På forsiden af medaljen ses den danske elefant, der vælter en svensk officer af sin ged, imens den tramper troløshedens slange under sin fod. På bagsiden er der skrevet på latin:  Til storsinds løn skal jeg overalt være tryg, nu da de, som fare med vold eller list er besejrede 1659.

Medaljen er fremstillet af Jeremias Hercules, en stempleskærer som kongen havde brugt indtil 1655, hvor han blev fyret af kongen. Han blev dog genansat i 1664, så medaljen er lavet i perioden fra 1664-1670.

Det vides ikke, hvem der i sin tid modtog medaljen, eller i hvilken forbindelse den blev givet.

Udstillingen "Magtens Grundstof" kan opleves på Toldboden i Kerteminde til og med 15. januar. Her kan man se mange andre eksempler på, hvordan XRF-scanneren kan give nye viden og bedre sikring af genstande fra fortiden.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Borgmestergården slår rekord
20. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Byen og turisterne har nu for alvor taget Borgmestergården til sig.

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.