Søren Kierkegaard i relevante rammer

20. maj 2019 | Kommunikation og Samlinger

Gipsskulpturen af den verdenskendte filosof Søren Kierkegaard, der indtil 2017  kunne ses på Borgmestergården i Nyborg, skal fremover møde Kierkegaard-forskere og -studerende fra hele verden på Søren Kierkegaard Forskningscentret i København.

”Det er den ideelle placering for skulpturen. Søren Kierkegaard kommer nu til at indgå i relevante rammer, hvor han kan glæde forskere og studerende i fremtiden”, siger Kurt Risskov Sørensen, der afdelingsleder for Samlinger og Kommunikation på Østfyns Museer.

Østfyns Museer efterlyste i foråret et nyt hjem til den tre meter høje gipsskulptur af den verdensberømte danske filosof. Det førte til en henvendelse fra Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet, der netop huser Søren Kierkegaard Forskningscentret.

Glæde på forskningscentret

”Vi er glade for at have fået mulighed for at overtage statuen, der meget passende vil blive placeret foran Kierkegaard Auditoriet, hvor den er med til at sætte fokus på den berømte teolog, filosof og alumne her fra fakultetet,” udtaler fakultetsdirektør Torben Rytter Kristensen påSøren Kierkegaard Forskningscentrets hjemmeside.

Gipsskulpturen af Kierkegaard er en forstørrelse lavet efter en statuette skabt af Louis Hasselriis i 1878. Skulpturen er muligvis lavet af den danske billedhugger Carl Aarsleff i samarbejde med Hans Peder Pedersen-Dan.

Dog findes der også kilder, der beskriver, at statuetten først blev forstørret i 1918, hvilket betyder at Carl Aarsleff ikke kunne have lavet forstørrelsen, da han døde 4. januar 1918. Bronzeafstøbningen af skulpturen har siden 1918 stået i bibliotekshaven ved Christiansborg i København.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Nu kan du "gå til ridder" i Nyborg
15. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborgs kulturinstitutionerne opruster med ny digital platform og nye kulturelle tilbud til børn og unge.

Kaniner til kongen
13. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Det var Valdemar Sejr, der indførte kaninerne i Danmark. Nærmere stemt til bl.a. Sprogø. Temadag om kaniner på Borgmestergården.

Mere arkæologi på Torvet
12. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Nye arkæologiske undersøgelser på den resterende del af Nyborg Torv.

Husdyr fortæller historie
7. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Husdyr og historie har vist sig at være en god cocktail på Borgmestergården, hvor antallet af gæster fordobles, når der er dyr i gården.