Vandrør i voldgrav

14. november 2019 | Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid. For at bevare vandrør af træ fra Nyborgs første vandforsyningssystemer, er de nemlig nu lagt i ned i vandet i voldgraven.

”Man skal ikke gå over åen efter vand”. Det har vi lagt os på sinde, da vi skulle løse udfordringen ved at bevare de flere meter lange vandrør af træ, som dukkede op i forbindelse med anlægsarbejdet på Torvet i Nyborg for nyligt.

Enkel løsning på udfordring

Det måske op til 500 år gamle træ skal nemlig holdes vådt for at blive bevaret. Men hvor har man lige et kar, der kan rumme fem tykke og flere meter lange træstammer? Der viste sig at være en helt enkel løsning på den udfordring. I gennem århundrederne er vand fra Møllegraven flydt igennem rørene, og det er også det vand, som har holdt træet fugtigt, så det er blevet bevaret i dag. Og det bliver også vandet i Møllegraven ved Torvet, der sørger for at holde vandrørene godt fugtige også i den kommende tid.

Vandrør løftes ud i voldgraven

Med en af entreprenørfirmaet Muncks kraner blev de fem lange vandrør forsigtigt løftet op og lagt på langs med strømmen i Møllegraven, der er en del af voldgravssystemet omkring Nyborg Slot. Her kan vandet strømme igennem og omkring rørene og dermed sørge for, at de ikke tørrer ud.

Bevaring og formidling på en gang

”Ved at bruge Møllegraven opnår vi, at kulturarven bliver tilgængelig for Nyborgs borgere. Dermed kan vi på en gang sørge for at både at bevare og formidle vandrørene”, fortæller arkæolog Disa Simonsen fra Østfyns Museer.

Planen er at datere vandrørene ved hjælp af en kombination af dendrokronologi og C14-analyse. Dermed kan der opnås større viden om, hvordan Nyborgs borgere blev forsynet med rent vand. Det vurderes, at der i perioden 15-1700-tallet har været tre faser af vandforsyningssystemet. De vandrør, som man nu kan se i Møllegraven, hører til fase 2 og 3.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Propaganda præget i sølv
6. december 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Der var ingen smalle steder, da Danmarks første enevældskonge skulle markere sin nyvundne magt. XRF-scanner afslører ødsel brug af sølv.

Dannebrog vajer på årets julekugle
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kan i 2019 fejre 800-året for Dannebrog. Derfor er det Dannebrog, der pryder årets julekugle.

Dengang vi bowlede med ko-knogler
29. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Børn i fortidens Nyborg har blandt andet fordrevet deres fritid med ”kodespil”. Et keglespil, hvor både kegler og kastebold var fremstillet af knogler.

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.