Gavmildt sponsorat booster kulturarven

20. februar 2020 | Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborgs unikke historie som foretrukkent mødested for middelalderens konger er værdifuld som storytelling, når hotellerne skal tiltrække møder og konferencer til byen. Derfor bakker Destination NYBORG op om Slotsprojektet og sponsorerer 150 overnatninger over de kommende tre år.

Tilbage i 1200-tallet blev Nyborg udvalgt som mødested, når den danske konge skulle mødes med rigets repræsentanter og holde Danehof, og i de følgende to århundreder udgjorde Nyborg rammerne for en lang række vigtige møder og begivenheder i Danmarkshistorien.  Den 800-årige fortælling om Nyborg som centralt mødested skal nu benyttes til ikke bare at få flere turister til byen, men også til at tiltrække endnu flere erhvervsarrangementer til byens hoteller. Også i dag er Nyborg nemlig blandt landets foretrukne destinationer for konferencer og møder.

En god fortælling, der skal bruges aktivt

”At Nyborg har været det centrale mødested i Danmark igennem 800 år, er en god fortælling, som vi kan brug aktivt, når vi skal tiltrække konferencer og mødeaktivitet til Nyborg. Derfor vil vi gerne bakke op om Slotsprojektet”, fortæller Jan G. Larsen, der er direktør på Nyborg Strand.

Som led i erhvervets ønske om at støtte Nyborg Slot i årene frem mod etableringen af et spændende og dynamisk turisme center og som en anerkendelse af, at Nyborg Slot vil blive en attraktiv partner inden for turismen, vil hotellerne i Destination NYBORG-samarbejdet inden for de næste tre år med sit sponsorat danne gæstfri base for slottets officielle gæster.

Boost for arbejdet med kulturarven

”Hver gang Nyborgs hoteller lægger rammer til store konferencer og møder, er det en 800 år gammel kulturarv, der lever videre. Vi er meget glade for, at Nyborgs hoteller ser værdi i at bakke op om det igangværende arbejde på Nyborg Slot, og vi glæder os til at omsætte hotellernes gavmilde sponsorat til at invitere vigtige aktører til Nyborg. Opbakningen er et meget værdsat boost for vores arbejde med kulturarven i Nyborg”, siger Mette Ladegaard Thøgersen, leder af Nyborg Slot & Kulturarv.

Destination NYBORG består af byens 7 hoteller, hvoraf følgende 6 er med i den sponsorerede aftale: NYBORG STRAND, Hotel Hesselet,  Storebælt Sinatur Hotel & Konference,  Hotel Villa Gulle, DI’s Konferencecenter og Kursuscenter Knudshoved.

Målet med Destination NYBORG er at samarbejde på tværs af hotellerne om at tiltrække erhvervsarrangementer til byen og drage nytte af hinandens erfaringer, kapacitet og kompetencer. Det, der kendetegner Destination NYBORG, er det fælles mål om at skabe fokus på Nyborg som Danmarks mødested nr. 1.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Museet holder fortsat lukket
7. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Borgmestergården er lukket for publikum til og med 10. maj, og alle arrangementer indtil da er aflyst.

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.