Rigets Hovedstrøg brolægges

21. februar 2020 | Nyborg Slot og Kulturarv

Omlægningen af Torvet er i fuld gang, og brolæggere fra Birkely har lagt et godt stykke af ”Rigets Hovedstrøg”. ”Rigets Hovedstrøg” er det historiske vejforløb, der forbandt Øst- og Vestdanmark og løb henover Torvet og ned gennem byen til færgerne ved Kongens Skibsbro. Dette markeres diagonalt henover Torvet med en ensartet brostensbelægning af slidte, skårne og flammebrændte sten, der sikrer en smuk og ikke mindst jævn og skridsikker overflade.

Den centrale del af Torvet vil blive anlagt som et stort gulv af nordisk granit med en belægning, der størrelsesmæssigt forholder sig til de eksisterende brostensbelægninger. Foran Nyborg Rådhus bliver der plantet et stort egetræ, der skal sende tankerne i retning af Luther-egen i Wittenberg i Tyskland og Christian 3., der indførte Reformationen i Danmark, og i den ende af Torvet, der vender mod Nyborg Slot, bliver der anlagt en vandkunst som en reference til fyrstespejlet i de have- og slotsanlæg, man kender fra Renæssancen. 

Under de arkæologiske udgravninger på Torvet er der fundet et stort antal af de oprindelige brosten, som måske stammer helt tilbage til 1500-tallet. Disse gamle brosten vil nu blive genlagt omkring det nye egetræ foran rådhuset. 

Det færdige Torv vil stå færdigt i november 2020 som et smukt multifunktionelt byrum med belægning i nordisk granit inspireret af den oprindelige turneringsplads, som Christian 3. etablerede midt i 1500-tallet.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Museet holder fortsat lukket
7. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Borgmestergården er lukket for publikum til og med 10. maj, og alle arrangementer indtil da er aflyst.

Lokale virksomheder skal restaurere Nyborg Slot indvendigt
1. april 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har netop fundet frem til de håndværkere og entreprenører, der skal restaurere det indvendige af Kongefløjen.

Arne bygger sit tredje skib til museet
25. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Forenden af et 1500-tals-krigsskib bliver del af ny udstilling på Borgmestergården.

Kort og godt om Danmarkshistorien i Nyborg
20. marts 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

400 års Danmarkshistorie set fra Nyborg bliver nu fortalt i ny bog fra Østfyns Museer.