Borgmestergården bliver festklædt

20. juni 2014 | Nyborg Slot

Forberedelserne til årets Danehof har længe været i gang på Museet Borgmestergården i Nyborg. Vores mange frivillige knokler for at blive klar til festlighederne. Allerede nu kan man møde dem her på museet, hvor de ofte sætter sig sammen for at drøfte opgaver og klargøre de sidste detaljer.

Byens museum har de senere år lagt lokaler til grupper af frivillige, der hjælper med aktiviteter og levende formidling. Nyborg Slots Dragtlaug har således deres egen faste systue, hvor de mødes og drøfter opgaver, syteknikker, klipper stof og mønstre. Mange dukker også op i hverdagene for lige at mødes over en kop kaffe og en opgave, der skal klares i fællesskab. Årets store opgaver er Danehoffet 2014. Der bliver syet flotte og autentiske dragter til både Dronning Margrethe 1., den lille Prins Oluf og herolder i prangende farver. Herolderne bærer bannere i det middelalderlige kongeriges farver, selvfølgelig også håndsyet af de dygtige syersker fra draglauget!

Også Borgmestergården bliver festklædt til Danehoffet. Under hele markedet vil museets smukke facade blive udsmykket med riddernes bannere - præcist som det var tilfældet i middelalderen, når en turnering skulle finde sted. Nyborg Slots Dragtlaug har håndsyet fjorten prangende bannere i spraglede farver, hvilket giver en fantastisk flot kulisse under årets store Danehof. For at fuldende oplevelsen af historiens vingesus har borgmestergårdens egen smed håndsmedet de beslag, der skal bære riddernes bannere. Selv forberedelserne er en del af levendegørelsen af historien.

For museets lille smedje, der genåbnede tidligere i år i renoveret tilstand, lægger også hus til frivillige. Her en lille gruppe af smede, der elsker kul og os fra essen- og gerne giver en god fortælling til de mange nysgerrige, mens de arbejder.

Under hele Danehoffet vil museets frivillige aktivt medvirke til en levende formidling af historien. Smeden arbejder ved den gamle esse, to træsnittere viser deres kunnen udi arbejdet med det finere træhåndværk, og pilefletteren fremviser sit håndværk og sælger de smukke håndflettede kurve.

Takket være museets engagerede og dygtige frivillige, kan vi endnu en gang melde Borgmestergården klar til et brag af et Danehof den 5. og 6. juli!

Billedetekst: En af Nyborg Slots Dragtlaugs flotte dragter - her fra det historiske modeshow under kulturnatten 2014.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.

Vandrør i voldgrav
14. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid.

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.