Efterårsferien på Østfyns Museer i Nyborg

09. oktober 2014 | Nyborg Slot

Som sædvanlig er der masser oplevelser for børn og voksne i efterårsferien på Østfyns Museer. Det gælder naturligvis alle museets afdelinger både Vikingeskibsmuseet i Ladby og museerne i Kerteminde. I Nyborg handler det om æbler, Holger og en omgang Guld på slottet.

Borgmestergården
Oktober og efterårsferie er æbletid – smag på historien. En oplevelse for hele familien, hvor alle sanser tages i brug: lugt, smag, se og rør! Vi sætter fokus på det runde røde og grønne æble med alskens aktiviteter: Filtede æbler, mostede æbler, stegte æbler, smedeæblekroge, bid til æblet, tegnede æbler, konkurrence: skræl den længste æbleskræl og meget mere. Nogle af aktiviteterne kræver brugerbetaling - ellers gratis. Det foregår mandag d. 13., tirsdag d. 14. og onsdag d. 15. oktober kl. 11.00-15.00.

Nyborg Slot
På Nyborg Slot kan du læse meget mere om legenden om Holger Danske og i øvrigt se den gamle kæmpe i skikkelse af H. P. Pedersen-Dans berømte statue, der har bevæget sig fra Skjern til Nyborg, for at besøge det slot, hvor Christian 2. genoplivede den gamle historie om Holger og oversatte den til dansk, så den blev læst. Og ikke mindst fortælle historien om dengang han drog ud i verden for at grundlægge et stort imperium.

Du kan også opleve Det Fortællende Teater, der opfører et teaterstykke for børn om den gamle kæmpe, på Nyborg Slot. Forestillingen hedder slet og ret Holger. Det er den medrivende og involverende fortælling om drengen, som blev revet ud af de gamle guders trygge hænder og bortført af kristne krigere, og hvordan han blev fanget af Saracenere, befriet af en persisk prinsesse og kom hjem som fredløs. Jesper la Cour Andersen fortæller og spiller alle roller og tager publikum med på en usædvanlig opdagelsesrejse lørdag den 11. oktober klokken 10.

Lørdag den 18. oktober kl. 11 - 15 er der Guld på slottet – et arrangement inden for rammerne af Min verdensarv i Nyborg. Kom og få vurderet dine danske møbel klassikere  også dem du måtte være i tvivl om, af to eksperter fra Lauritz.com. Derudover vil der være et åbent værksted med møbelpolstrer Kent Henriksen fra Polster og Design med speciale i designermøbler. Og det foregår alt sammen i riddersalen på Nyborg Slot.

Vi glæder os til at se en masse mennesker i skolernes efterårsferie på Østfyns Museer.

Holger Danske

Holger - teater for børn

Min Verdensarv 

Se hvad der sker på de andre museer

 

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Det skjulte velfærdspotentiale
21. marts 2019
Nyborg Slot

Ny viden om volden ved Nørrevoldgade
22. februar 2019
Nyborg Slot

Middelalderens vold om Nyborg ligger tre meter under jorden i Nørrevoldgade.

Borgmestergården starter sæsonen
22. februar 2019
Nyborg Slot

Borgmestergården skyder sæsonen i gang den 1. marts.

Hjertet skal være med
20. februar 2019
Nyborg Slot

Autenticitet frem for den nemme løsning