Julens lysshow i Nyborg

04. december 2013 | Nyborg Slot

Fonden for Svendborg Sparekasse har igen i 2013 bevilget 100.000 kr. til et stort julelysshow på Nyborg Slots facade. Der er tale om en digital 3D-projektion i hele murens højde på både det bevarede centrale tårn og paladsbygningens facade. Projektet udvikles i tæt samarbejde mellem Nyborg Slot og multimediedesignlinjen på Erhvervsakademiet Lillebælt.

Jul i den gamle kongeby og lysshow
Eventet er en del af det store årlige julemarked i Nyborg Jul i den Gamle Kongeby, der har udviklet sig til at blive en af julens attraktioner på Fyn over de sidste par år. Det er et af flere store events, der er med til at sætte spot på Nyborgs kongelige fortid. Netop ved juletid opholdt Kong Christian 3. (1536-1559) sig ofte i Nyborg efter hans store byggeprojekter i byen stod færdige.

3D-projektionen er således også mere end 'bare' et lysshow. Steen Vinum direktør i Svendborg Sparekasse/Nyborg, siger: "Svendborg Sparekasse vil gerne være med til at realisere visionen om at gøre Nyborg til en værdig kandidat til at komme på UNESCOs verdensarvsliste til glæde for hele Fyn. Samarbejdet mellem Erhvervsakademiet og Nyborg Slot har mange muligheder fremadrettet, og vi ser det som en løftestang for større projekter, der kan være med til at give oplevelsesøkonomien på hele Fyn et løft. Det vil vi rigtig gerne være med til at gøre muligt også fremadrettet, ikke mindst fordi det kan medføre en lang række erhvervsmæssige gevinster".

Hans Henrik Kongsmark er enig: "I Erhvervs og udviklingsudvalget og senest i Udviklingsrådet har vi set mulighederne fremadrettet for at kombinere formidlingen af kulturarven og brugen af moderne teknologi i erhvervsmæssig henseende. Det er startet som en del af julemarkedet, men perspektivet er at kunne bruge det mere permanent og hen over hele året i alle mulige sammenhænge i hele kommunen", siger den afgående udvalgsformand.

3D-projektion, formidling og samarbejde
Det er tredje gang at Nyborg Slot og Erhvervsakademiet går sammen om at udvikle en 3D projektion på slottets facade. Udviklingen af projektet sker som en del af undervisningen til multimediedesigner, der er en videregående uddannelse indenfor digital kommunikation på EAL, superviseret af underviserne, der står for den professionelle vejledning. Det giver en unik mulighed for at afprøve ny teknologi, nye ideer og generere en vidensbank, som kan bruges til afsæt for andre og nye projekter, der kan være med til at sætte spot på den fynske kulturarv. "I år forsøger vi at trække oplevelsen lidt ud på pladsen ved hjælp at laserlys og andre effekter. Det er lykkedes at skaffe midler til indkøb etc. netop på baggrund af vores unikke samarbejde mellem museum, kommune og videregående uddannelse. Sidste år havde vi stor fokus på historiefortælling, men der igen i år er sat mere blæs på effekterne. Det handler ikke bare om at udvikle noget nyt, men at teste forskellige muligheder og strategier, så vi får fuldt udbytte af de mulighederne teknologien byder på i forhold til vores primære opgave, nemlig at fortælle historie og formidle kulturarven", siger afdelingsleder ved Nyborg Slot, Janus Møller Jensen.

3D projektionen er blot et af mange interessante tilbud på julemarkedet i Nyborg Jul i den gamle kongeby 6.-8. december, som man kan læse meget mere om på www.julemarked.nyborg.dk. Lysshowet kan opleves fredag 6. december 16-19 og lørdag 7. december 16-18. Showet vises hver halve time fra 16.30, men facaden oplyses i hele tidsrummet, hvor du kan opleve det efterhånden lige så populære pauseshow.

Link til 2011 og 2012 julelysshowet:  http://www.youtube.com/watch?v=kt4eVC9ydJA og http://www.youtube.com/watch?v=ZHq7Id5BrdY (del 1) og http://www.youtube.com/watch?v=yb7mLYckM_k (del2).

 

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Fortiden på Dyrehave Mølle efterlyses
5. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Østfyns Museer og Realdania By og Byg efterlyser viden, fortællinger og billeder fra Dyrehave Mølle.

Find din favorit-ridder
27. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Lær de historiske riddere at kende, før du skal se dem dyste til Nordiske Kampdage.