Kampdage og Kongens Fadebur indstillet til kulturpris

10. juni 2013 | Nyborg Slot

I forbindelse med åbningen af kulturnatten fredag aften, afslørede Nyborg Kommune, at både Kampdagene og Kongens Fadebur indstilles til Den Fynske Kulturpris 2013. Det vækker selvfølgelig stor glæde blandt både personalet ved Østfyns Museer og alle engagerede i de to events, at kommunen på den måde anerkender og sætter fokus på netop de to historisk inspirerede tiltag i Nyborg.

"Vi er meget, meget glade og stolte over at blive indstillet til Kulturprisen," siger kulturkoordinator Malene R. Bech.  "Der er rigtig mange mennesker, der engagerer sig - og lægger et stort arbejde i at få disse events op at stå. Indstillingen til denne pris er også en anerkendelse af deres arbejde. Derudover er det jo fantastisk, at der på den måde bliver skabt fokus på Kongens Fadebur og Kampdagene!"

Se et klip fra TV2 fyn med Malene R. Bech:

http://www.tv2fyn.dk/arkiv/2013/6/7?video_id=62909&autoplay=1

Om Nyborg Kampdage 2012
Nyborg Kampmarked genskaber stemningen af det senmiddelalderlige hofs pragt og farver i en størrelsesorden, som ikke er set siden middelalderen! Når krigerne går løs på hinanden i storslaget, foregår det fuldstændigt ligesom i middelalderen, hvor man også arrangerede træningskrige, som forberedelse til når det virkeligt gjaldt. Kampmarkedet er et led i bestræbelserne på at levendegøre vores kulturarv med udgangspunkt i de unikke historiske rammer omkring Nyborg Slot, mødested for det danske parlament i middelalderen. Det er levende formidling på stedet, hvor det hele foregik. Kampmarkedet er i udgangspunktet et græsrodsarrangement, der er kommet i stand på opfordring og initiativ af de deltagende middelalderaktører. Det store læs omkring planlægning og afvikling trækkes stadig af grupperne selv med Lupus Tempus og Warwik som arrangører sammen med Nyborg Slot. Kampmarkedet har på få år vokset sig stort og i 2012 foregik der alle mulige aktiviteter omkring det gamle kongeslot som en del af kampmarkedet ligesom der var boder og handel. Sidt men ikke mindst var der en større international forskningsworkshop om krigerkulturen i middelalderen. 

Om Kongens Fadebur
Kongens Fadebur er et nyt spændende samarbejde mellem en kulturinstitution, fødevareproducenter, restauranter og andre interessenter i fødevarebranchen om at skabe et fødevarenetværk, der skal markedsføre eksisterende eller udvikle nye produkter på Østfyn med udgangspunkt i historien om Østfyn og Nyborg som centrum for kongemagten i middelalderen. Når kongen mødtes med rigets stormænd for at afholde parlament - Danehof - eller residerede med hoffet på Nyborg Slot, så skulle der masser af mad og drikke til fra Kongens Fadebur. Det store kongelige Nyborg Len dækkede næsten halvdelen af Fyn og lå som et af de eneste len altid til Kongens Fadebur. Nu genopliver Nyborg Slot og Videnscenter for Landbrug sammen med de fynske producenter den gamle historie gennem fødevarenetværket Kongens Fadebur. Med fødevarenetværket bringes den autentiske historie til live på en ny og anderledes måde gennem sanserne og ad utraditionelle kanaler. Kongens Fadebur er med til aktivere kulturarven på en inkluderende og nyskabende måde som ressource i lokalområdet også i økonomisk henseende.

Den Fynske Kulturpris
Det er Kulturregion Fyn, der står bag den årligt tilbagevendende uddeling af Den Fynske Kulturpris og den kontante hæderspris på 75.000 kroner. Prisen gives til en kulturbegivenhed eller et værk af høj kunstnerisk kvalitet, som har givet publikum en helt særlig oplevelse i det forgangne år. Hver af de 10 fynske kommuner indstiller to kandidater og selv om hver kommune ønsker netop deres aktør udvalgt, er der naturligvis enighed om, at den bedste kandidat vinder.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Fortiden på Dyrehave Mølle efterlyses
5. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Østfyns Museer og Realdania By og Byg efterlyser viden, fortællinger og billeder fra Dyrehave Mølle.

Find din favorit-ridder
27. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Lær de historiske riddere at kende, før du skal se dem dyste til Nordiske Kampdage.