Kongens Bælter - ny udstilling på Borgmestergården

31. maj 2013 | Borgmestergården

Kongens Bælter - Historien om de indre danske farvande

7. juni til 5. august 2013

En ny særudstilling på Borgmestergården sætter fokus på historien om de indre danske farvande. Det er også historien om Storebælt, om post og passagerer, færger og broer og om Nyborgs centrale rolle i Danmarkshistorien som infrastrukturelt knudepunkt. Udstillingen åbner som en kickstart til Kulturnatten i Nyborg fredag den 7. juni klokken 15 med en lille reception.

Lige siden det danske rige blev samlet i 986 har de tre farvande, Lillebælt, Storebælt og Øresund altid været centrale trafikale knudepunkter. Det har været vigtigt for Danmark at kontrollere disse farvande. Først en række borge og siden fæstninger har bidraget til dette sammen med en stærk flåde. Storebælt, Lillebælt og Øresund har derfor haft en vital betydning for det danske riges historie og udvikling. Denne udstilling vil sætte fokus på nogle af de elementer, der har haft størst betydning.

Det er Nyborgs rolle som infrastrukturelt knudepunkt, der alt andet lige har defineret byens historie gennem snart 850 år. Først som politisk centrum som mødested for det danske parlament og siden residensstad indtil 1560. Dernæst som en af de tre fæstningsbyer, der kontrollerede farvandene i det danske rige (Fredericia ved Lillebælt; Nyborg ved Storebælt og København ved Øresund). Og endeligt først som færgeby og siden som stedet, hvor Storebæltsbroen forbinder øst og vest i Danmark.

Infrastrukturen er helt central i forståelsen af Nyborgs historie før, nu og i fremtiden, hvor fortællingen om middelalderens konger og nutidens færger og broer er lige vigtige kapitler, og historien om Nyborg som infrastrukturelt knudepunkt indgår som en væsentlig del af arbejdet med at gøre Nyborg til en værdig kandidat til at blive optaget på UNESCOs verdensarvsliste.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.

Vandrør i voldgrav
14. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid.

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.