Magtens Spor

19. august 2013 | Nyborg Slot

Den er helt gal med Danmarkshistorien. En uhyggelig skygge rejser rundt i tidens langs magtens spor og stjæler kroner fra de danske konger og dronninger. I Magtens Spor er du helten. Din mission er simpel. Du må følge sporene tilbage i tiden og få kronet de rigtige konger og dronninger igen, inden Danmarkshistorien går helt i opløsning. Måske går det godt, måske ender du som en dansende skygge i riddersalen på Koldinghus og det hele er gået galt. Dine valg er afgørende for rigets skæbne … og for dig selv

Sådan har du aldrig oplevet historisk formidling før. Magtens Spor benytter sig af arkæologiske og historiske fakta og hændelser til at fortælle en hæsblæsende Du-Er-Helten historie om den danske kongerække og de monumenter, borge, sten og slotte, de har efterladt sig.

Bogen er skrevet af Alex Uth og er udgivet af Kongernes Jelling, Nationalmuseet, Museet på Koldinghus og Østfyns Museer / Nyborg Slot. Bogen blev til som en del af Projekt Leg og Læring - Kids n'Tweens Lifestyle og er trykt for midler bevilget af Kulturregion Trekantområdet. Tilsammen fortæller den Danmarkshistorien på en ny måde med udgangspunkt i de tre museers hovedfortællinger.

Historien tager udgangspunkt i virkelige hændelser og kan bruges til skolebrug. Et efterskrift og en genstandsoversigt, der giver en mere dybdeborende forklaring især til genstande, men også elementer i historien, skal både give ekstra viden, lyst til mere og opfordre til et museumsbesøg, hvor enten genstandene eller den autentiske scene for historien kan opleves. Som sådan er det både til ren lyst og til seriøs fordybelse - og jo da helst på en gang. Samtidigt arbejdes der fremadrettet med planer om at skabe en digital platform for fortællingen og denne måde at formidle historie på.

Bogen kan købes fra oktober 2013 og koster 159 kr. Den sælges fra museets butikker, webshops eller bestilles via boghandlerne. Klassesæt kan også bestilles.

Læs efterskriftet her

.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Lokal virksomhed udvalgt til at omdanne Nyborg Torv
13. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Slots- og Kulturstyrelsen har nu valgt den entreprenør, der skal udføre arbejdet med Torvet i Nyborg, som er en del af det store slotsprojekt i Nyborg.

Rigets første hovedstrøg
6. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Et vejforløb fundet under Torvet i Nyborg kan måske dateres til 1200-tallet. Dermed kan adgangsvejen til middelalderens danehoffer være fundet.

Fortiden på Dyrehave Mølle efterlyses
5. september 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Østfyns Museer og Realdania By og Byg efterlyser viden, fortællinger og billeder fra Dyrehave Mølle.

Find din favorit-ridder
27. august 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Lær de historiske riddere at kende, før du skal se dem dyste til Nordiske Kampdage.