Musikalsk Sankt Hans-aften på Slottet

17. juni 2013 | Nyborg Slot

Nyborg Slotskoncerter tager søndag den 23. juni hul på sæson 2013 med en koncert, hvor fløjtevirtuoserne Rune Most og Vincent Lucas sammen med pianisten Charlotte Thaning spiller musik af C.Ph.E. Bach, Mozart, Kuhlau og Franz Doppler.

Rune Most er internationalt kendt som solofløjtenist i Odense Symfoniorkester og har optrådt både som solist og som kammermusiker i store dele af verden. Han har indspillet flere meget roste cd'er med fløjtekoncerter af Carl Nielsen, Herman D. Koppel, Ole Schmidt og Svend S. Schultz.

Franske Vincent Lucas har i en årrække spillet i Berliner Philharmonikerne og er i dag solofløjtenist i Orchestre de Paris og desuden medlem af Trio à Vent de Paris. Han underviser på konservatoriet og giver desuden  masterclasses både i og udenfor Frankrig.

Charlotte Thaning er særdeles aktiv som solist, kammermusiker og akkompagnatør og er især kendt som medlem af Eskær-trioen siden 1994. Hun er ansat ved Det kgl. danske Musikkonservatorium og desuden tilknyttet den årlige Carl Nielsen-konkurrence i Odense Koncerthus.

Koncerten markerer åbningen af Den 10. Nordiske Pianistkonkurrence, der finder sted i dagene frem til lørdag den 29. juni. Konkurrencens 24 deltagere og juryens 5 medlemmer vil blive præsenteret, og der vil i pausen blive trukket lod om spillerækkefølgen.

Koncerten begynder kl. 19.30, og entréen er 120 kr.  

NYBORG SLOTSKONCERTER

Slotsgade 34. DK5800 Nyborg

www.nyborgslotskoncerter.dk

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Ulæste tegn fra fortiden
18. januar 2019
Nyborg Slot

Nyopdagede inskriptioner i murværket på Nyborg Slot tyder på at en kongelig fangekælder fra middelalderen er fundet.

Kultur på hjernen
8. januar 2019
Østfyns Museer

Østfyns Museer er klar til at give demensramte gode oplevelser.

Kongefløjens bjælker bevares
21. december 2018
Nyborg Slot og kulturarv

En model af, hvordan man udskifter ødelagte ender på bjælkerne, så de fortsat kan bære lofter og gulve, kan nu ses i formidlingspavillonen.

Hold hjernen og kroppen frisk
21. december 2018
Nyborg Slot

Samspillet mellem historie og natur fremmer fysisk og mental sundhed.