Nyborgs julekugler 2013

08. november 2013 | Nyborg Slot

Julen så sagte kommer, og i den gamle kongeby Nyborg har forberedelserne til årets julemarked været i gang længe. Sidste år blev der til julemarkedet produceret en julekugle, der tog udgangspunkt i den julepynt, som var et specialdesignet element af julemarkedets grafiske udtryk. Igen i år får en af julekuglerne fysisk form og vil være i handlen inden første søndag i advent.

 "Vi tænker hele tiden over, hvordan vi kan forbedre markedet og gøre oplevelsen endnu bedre for de mange gæster og besøgende", siger Hans Henrik Kongsmark, der er formand for Erhvervs- og Udviklingsudvalget og også formand for den styregruppe, der koordinerer aktiviteterne og planlægger julemarkedet Jul i den gamle Kongeby i Nyborg.   "Det er en vigtig del af levendegørelsen af vores historie, og derfor er det også vigtigt at skabe de rigtige rammer og sørge for at gøre opmærksom på det. Juglekuglen er bare en lille del af det arbejde, men et fint initiativ, der gør det muligt at tage historien, markedet og stemningen med sig som en souvenir", afslutter formanden.

Julekuglerne er undervejs og kommer i handlen mod slutningen af måneden. Fik du ikke købt julekuglen sidste år, eksisterer der stadig eksemplarer, der kan købes, fx på årets julemarked Jul i den gamle kongeby Nyborg 6.-8. december 2013.

Billedtekst: Den nye julekugle fra julemarkedsgrafikken med de karakteristiske tern fra Nyborg Slot, hvor Kong Christian 3. (1536-1559) ofte holdt jul. Foto: Nyborg Kommune og Østfyns Museer.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kulturarvsmasterplan præsenteres på Kulturnatten
24. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Ny kulturarvsmasterplanen udpeger konkrete indsatsområder og målsætninger, som kan evalueres og vurderes i forhold til dels de centrale kulturarvsværdier og i forhold til byens liv og rum.

Vil du ro Valdemar Sejr til Danehof?
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Når Valdemar Sejr ankommer til Danehof i Nyborg d. 6. juli, er der plads til flere roere i hans langskibe.

Søren Kierkegaard i relevante rammer
20. maj 2019
Kommunikation og Samlinger

Gipsskulpturen af den verdenskendte filosof Søren Kierkegaard har fået nyt hjem på Søren Kierkegaard Forskningscentret i København.

Hilsen fra forrige århundredes håndværkere
20. maj 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

I september 1921 blev en hilsen fra 10 nyborgensiske håndværkere gemt på Nyborg Slot. Nu efterlyser museet håndværkernes efterkommere.