Nye udgravninger på Nyborg Slot

21. oktober 2013 | Nyborg Slot

For fjorten dage siden startede arkæologerne på Torvet, der blev anlagt som kongelig turneringsplads i forbindelse med udvidelsen af Nyborg Slot og anlæggelsen af den planlagte residensstad i Nyborg i 1530erne og 1540erne. Nu starter udgravningerne ved selve slottet.

De arkæologiske undersøgelser er en forskningsgravning, der skal give ny viden om slottets historie og dermed også fungere som forudsætning for restaurerings og byggeprojektet på Nyborg Slot. Der graves lige nu i området mellem den bevarede vestfløj og den tidligere Danehofcafé, nu slotsbutik. Der er tidligere påvist jordfaste murrester og muligvis gulvlag, og der eksisterer ældre efterretninger, der antyder tilstedeværelsen af en mulig kælder. Endelig er der oplysninger om et tårn på ydersiden af den nu nedbrudte nordfløj.

Alt dette skal arkæologerne nu finde svar på. Det er samtidigt stedet, hvor den nye museumstilbygning skal forbindes med den bevarede fløj, så det er ekstremt vigtigt at få fuld klarhed over, hvad der gemmer sig under jorden i netop dette område.
Derudover skal der graves inde i selve slottes kælder, hvor formålet er at få helt ny viden om gulvlagene og de forskellige faser af udbygningen af slottet i middelalderen. Endelig skal der graves på mellemstykket mellem slottet og Torvet, hvor Nyborg Bibliotek nu ligger. Her lå broforbindelsen til slottet i middelalderen og formålet er at få klarhed over kulturlag og eventuelle rester af bygningskonstruktioner i dette område. Allerede på torsdag fortsætter udgravningerne på Torvet. Historien bliver for alvor gravet frem i Nyborg for tiden, med henblik på at sikre og aktivere den for fremtiden.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.

Hule træstammer gav nyborgenserne rent vand
30. oktober 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Fortidens vandforsyning til Nyborg er dukket op under Torvet.

Slagets Dag markeres
28. oktober 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Vi kommer 360 grader rundt om Slaget ved Nyborg, når vi markerer 360-året for det afgørende slag med hele tre arrangementer.