Rekordstort Danehof i Nyborg

09. juli 2013 | Nyborg Slot

Kongen kom virkeligt til Nyborg i weekenden. Christian 2. gik lyslevende rundt i byens gader med sin elskede Dyveke ved sin side, mens hele byen festede til hans ære. Folk fra nær og fjern var valfartet til for at se turneringerne, ridderdysterne, opvisningerne, gøglerne, musikanterne, for at handle og sælge eller bare for at indsnuse stemningen af det liv, som kongens hof altid bragte med sig. Og der var mange besøgende. Cirka 40.000 - formentligt lidt flere - havde lagt vejen forbi Nyborg i weekenden.

"Det har været helt fantastisk. Alt gik bare godt. Vejret, stemningen, fornemmelsen af at se Nyborgs og Danmarks historie blive bragt til live har været en stor oplevelse. Det er virkeligt lykkedes at vise rigtig mange forskellige facetter af livet i middelalderen og genskabe den stemning, der må have hersket, når kongen mødtes med sit hof i Nyborg." Siger Janus Møller Jensen, afdelingsleder på Nyborg Slot.

Og stemning var netop et af de vigtigste ord i forbindelse med årets marked. Hele byen osede nemlig af sommer, sol, glade mennesker og ikke mindst middelalderstemning. Det var ikke svært at forestille sig, at man rent faktisk var tilbage i tiden, når man gik langs telte på voldene med middelaldermusik i ørerne og det gamle slot knejsende stolt i baggrunden. Jo, sådan må det have set ud, dengang da kongen kom til byen, og Nyborg var en af rigets vigtigste byer.

"Sådan et kæmpe event havde slet ikke kunnet lade sig gøre uden de mange frivillige kræfter, der sled og slæbte i varmen og slet ikke uden Nyborg Kommune, der bare får det hele til at ske. Det er kun andet år vi gør det, og mange ting kan optimeres, men vi er kommet langt på kort tid. Men har slet ikke realiseret det fulde potentiale endnu. Forhåbentligt får vi en chance til at gøre det endnu bedre til næste år." Slutter Janus Mølller Jensen.

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Rådhus med dybe rødder
16. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Arkæologer fra Østfyns Museer kan nu bekræfte, at Nyborg Rådhus den dag i dag bæres af fundament fra 1500-tallet.

Røde mønstre på slottets gulve
15. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Det bliver røde mønstre i tegl, der kommer til at pryde gulvene i fire af Nyborg Slots sale.

Donation til Nyborg Slots Dragtlaug
14. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

Nyborg Slots Dragtlaug har modtaget en flot donation fra Albani Fonden og ser frem til sommerens Danehof, hvor en lang række flotte, nye dragter skal præsenteres.

Endnu et latrin er dukket op under Torvet
10. januar 2020
Nyborg Slot og Kulturarv

I forbindelse med en ny etape af de arkæologiske udgravninger på Torvet i Nyborg er der dukket et endnu et latrin op.