Rollespil gjorde historien levende

14. oktober 2013 |

(billede 2 og 3 forfatteren til Magtens Spor Alex Uth)

Nyborg Slot var i den grad levende den første søndag i efterårsferien. I forbindelse  med udgivelsen af bogen Magtens Spor, havde slottet inviteret til et spændende detektiv- rollespil. Det betød, at der endnu en gang vandrede konger, dronninger, riddere og ikke mindst spøgelser rundt i de gamle sale. Omkring 150 mennesker kom forbi slottet denne lune søndag, og deres mission var simpel. De skulle løse mysteriet om mordet på Erik Klipping ved at følge sporene tilbage i tiden.

Så snart man var inden for døren, var man tilbage ved Danehoffet i 1287. Og ved at snakke med forskellige relevante personer fra den tid kunne børnene spore sig ind på, hvem der myrdede Erik Klipping. Flere gange i løbet af arrangementet blev der holdt rettergang, og her var børnene ivrige debattører. 3 forskellige personer nåede i løbet af søndagen at blive dømt for mordet.

Magtens Spor er en dramatisk du-er-helten Danmarkshistorie til børn og unge skrevet af Alex Uth og udgivet af Nyborg Slot, Kongernes Jelling og Koldinghus. Forfatteren var selv til stede på slottet ved eventen, for sideløbende med rollespillet var det muligt at lave fan-fiction, det vil sige at børnene selv kunne skrive videre på historien med forfatterens hjælp.

Arrangørerne var meget tilfredse med det store fremmøde og ikke mindst med den fantasi og iver alle de små detektiver lagde for dagen.
"Først og fremmest må vi sige tak for hjælpen til alle, der deltog i Magtens Spor!" sagde Tea Elkjær Andersen. "De var med til at skabe et rollespil med magiske øjeblikke og improvisation på højt plan. Fagligt ville vi gerne nå ud til børn for at fortælle dem, at der er sket noget ret vigtigt her på Nyborg Slot, og det synes vi bestemt, at der lykkedes. Vi oplevede, at børnene engagerede sig og var dygtige detektiver. Samtidig lærte de lidt om en af de vigtigste begivenheder i 1200- tallet."

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Det skjulte velfærdspotentiale
21. marts 2019
Nyborg Slot

Ny viden om volden ved Nørrevoldgade
22. februar 2019
Nyborg Slot

Middelalderens vold om Nyborg ligger tre meter under jorden i Nørrevoldgade.

Borgmestergården starter sæsonen
22. februar 2019
Nyborg Slot

Borgmestergården skyder sæsonen i gang den 1. marts.

Hjertet skal være med
20. februar 2019
Nyborg Slot

Autenticitet frem for den nemme løsning