Sidste Slotskoncert i denne omgang

19. august 2013 | Nyborg Slot

Det bliver jazzorkestret Martin Lutz Group, der søndag aften den 25. august 2013 i Riddersalen afslutter Nyborg Slotskoncerters sæson 2013. Martin Lutz Group har været en fast bestanddel af den danske og internationale jazzscene i 10 år og markerer sit jubilæum med en række koncerter og et nyt album, som udfordrer både genreskel og stilistiske rammer, når det gælder instrumentering og kompositioner. Gruppen er kendt for sin åbne og humoristiske tilgang til musikken og bevæger sig i området mellem afrikansk, nordisk og amerikansk tradition, og den fik stor succes ved sit besøg hos Nyborg Slotskoncerter i 2009.

Gruppens medlemmer er Martin Lutz (klaver/keyboard,vokal), Jacob Rose (saxofon, klarinet), Jakob Skov (saxofon), Mads Ole (tenorsaxofon), Lars Johnsen (bas) og Ricco Victor (trommer).

Koncerten begynder kl. 19.30.

Billetter kan købes/bestilles hos Visit Nyborg, Adelgade, på www.nyborgslotskoncerter.dk eller ved indgangen og koster 120 kr.

 

Det sker på museet

Foredrag, markeder, udstillinger, koncerter og meget mere. 

Se kalender her

Nyheder

Kakler med våbenskjolde vidner om højstatusmiljø
15. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Skår af kakler med våbenskjolde understreger, at Christian III anlagde sin turneringsplads i en by med rige og betydelige borgere.

Vandrør i voldgrav
14. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Møllegraven er blevet udstillingsmontre for vandrør fra Nyborgs fortid.

Slottets herskaber var ikke vegetarer
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Rådyr, kronhjort, fisk, svine- og oksekød. De levede godt på Nyborg Slot, dengang det var beboet af lensherrer og konger.

Sådan bliver julen historisk i Nyborg
6. november 2019
Nyborg Slot og Kulturarv

Med støtte fra Erhvervs- og Udviklingsudvalget i Nyborg Kommune udgives et idekatalog.